• Home
  • Artikler fra Liv og Sjæl
  • Behandlere
  • Hvem er vi og persondatapolitik
  • Kontakt

Archives for January 2020

Tema om clairvoyance

January 28, 2020 by Magasinet Liv & Sjæl

clairvoyance-tema-2012_side_1Clairvoyante rådgivere har de træk tilfælles, at de besidder en højt udviklet intuition, evner for klarsyn og modtagelighed for budskaber fra den åndelige verden. Dog kun de budskaber, som den opsøgende person har behov for at høre lige nu og er parat til at høre. Aldrig informationer om død, sygdom eller ulykker. I Danmark findes 115 clairvoyanter på behandlerlisten.dk (plus uorganiserede og amatører) og hele 16 uddannelsessteder, hvor den moderne clairvoyant kan udvikle evnerne gennem professionel vejledning og træning. Liv & Sjæl har talt med tre clairvoyanter i hhv. København, Haslev og Hjørring.

Spådomme har eksisteret i hele menneskehedens historie. Eksempelvis troede det gamle Grækenland blindt på Oraklet i Delfi og det gamle Norden på Vølvernes varsler. Sådanne ”institutioner” findes i dag kun hos naturfolk, men op gennem tiden har spåmænd og koner tilbudt at forudsige fremtiden ved hjælp af krystalkugler, kaffegrums, spillekort, Tarotkort m.m. I vor tid er så begrebet Clairvoyance (fransk ord for klarsyn) kommet frem – evnen til at fornemme, se, mærke budskaber, der ligger uden for de fysiske sansers rækkevidde.
Udøvernes primære mål er spirituel vejledning til en persons situation her og nu og klarsyn om fremtidige muligheder. Det er dog altid op til modtageren at træffe egne valg ud fra vejledningen. ”Ingen kan give dig svarene og fortælle, hvad der er sandt for dig. Men de kan støtte dig i at finde dem selv.”

De ord finder man på Helle Hewaus hjemmeside om hendes virke som cand. psych., spirituel vejleder og lydhealer. Hendes spirituelle vejledning indebærer clairvoyance, hvor hjælp til at komme videre og overvinde problemerne er vigtigere for hende end at give forudsigelser for fremtiden. ”I en konsultation holder jeg et spejl op, hvor klienten får mulighed for at se dybere i sig selv og de muligheder vedkommende har her i livet. Men det nytter jo ikke noget at se sine skyggesider i øjnene og få af vide, at man har nogle fantastiske muligheder lige om hjørnet, hvis man ikke også får konkrete råd om, hvad man kan gøre for at komme derhen.

”For mig er clairvoyance primært hjælp til at udvikle sig og gøre det, vi hver især er her for. Det udelukker ikke, at jeg også ser fremtidige begivenheder for mig

Læs her artiklen: clairvoyance-tema

Læs også: Clairvoyance – Clairvoyante skal også på efteruddannelse

Filed Under: Clairvoyance, Liv og Sjæl

Tema om Kranio-sakral terapi

January 27, 2020 by Magasinet Liv & Sjæl

Kranio Sakral terapi - Tema - 2009_Side_1I vores serie om alternative behandlingsformer, fokuserer vi denne gang på den mere og mere udbredte Kranio-Sakral Terapi, efterfølgende kaldet KST. Terapien tager udgangspunkt i kraniet og korsbenet (sacrum) og har en dybt afspændende virkning på centralnervesystem, muskler og bindevæv. Den aktiverer ressourcer og genoperetter balance, i bedste fald i både krop og psyke.

I læren om anatomi opdeles kroppen i systemer, som alle påvirker hinanden. KST’s primære formål er at skabe harmoni mellem systemerne. Terapien fokuserer på både centralnervesystemet, som består af hjernen og rygmarven, og på det autonome nervesystem bestående af en række nerver fra centralnervesystemet.

Tæt forbundne hermed er membranerne, som holder hjernen på plads i forhold til kranieknogler og korsben samt til spinalvæsken, der cirkulerer rundt i centralnervesystemet.

Spinalvæsken sørger for, at hjernecellerne får næring, den udskiller affald og gennemstrømmer centralnervesystemet i et rytmisk flow. Dette flow forplanter sig til resten af kroppen og kan mærkes som en bestemt puls af en trænet KSTterapeut. Den kranio-sakrale puls kaldes populært for ”livets åndedræt”, fordi den karakteriserer en persons vitalitet.

Blide tryk
Ved hjælp af terapeutens blide tryk kan kroppen i mange tilfælde selv rette ubalancer i muskler, membraner, bindevæv med mere ud fra den filosofi, at når kroppen modtager de rigtige signaler, vil den heale
og styrke sig selv. Ikke mindst børn er stærkt modtagelige for sådanne signaler.

Under en behandling frigøres spændinger i leddene mellem knoglerne i kraniet og i membranerne. Yderligere reguleres KST-pulsens rytme. Derved fjernes fysiske og psykiske blokeringer, og den øgede væske gennemstrømning styrker centralnervesystemet og forbedrer tilførslen af blod til hjernen.

Netop svækket blodtilførsel kan forårsage hovedpine og/eller afkræftelse. Det sidste giver en følelse af vat i hovedet. KST kan lette eller fjerne de symptomer ved at forbedre blodcirkulationen. Ligeledes i modsatte tilfælde, hvor der strømmer for meget blod til hjernen, så man får voldsom hovedpine, fordi tilbagestrømningen er for svag.

Læs her artiklen: Kranio Sakral terapi – Tema

Læs også: Om alternativ behandling

Filed Under: Kranio-sakral terapi, Liv og Sjæl

Tema om Dr. Bachs blomstermedicin

January 1, 2020 by Magasinet Liv & Sjæl

Bachs BlomstermedicinI LIV & SJÆLS serie om alternative behandlinger fokuserer vi denne gang på Dr. Bachs Blomstermedicin, som blev udviklet af en engelsk læge for knap 100 år siden. Essensen af de 38 udvalgte blomster indeholder energi og stimulerer kroppens selvhelbredelsesmekanisme. Vi har talt med to Bachterapeuter, én på Sjælland og én i Jylland.

I starten af det 20. århundrede gjorde den engelske læge Edward Bach (1886-1936) nogle medicinske opdagelser, der har spredt sig globalt. Gennem sit arbejde som både praktiserende læge og forsker indså Dr. Bach, at den konventionelle medicinske behandling sjældent kunne fjerne de dybereliggende årsager til mange kroniske lidelser.

Den traditionelle lægepraksis fokuserer på de ydre manifestationer af en sygdom, men Bach opdagede, at selv når han formåede at lindre symptomerne, ville de ofte komme tilbage i en anden form. Han erkendte også, at stærke syntetiske medicinpræparater kunne svække kroppens naturlige forsvarsmekanismer. Af den grund blev han overbevist om, at de fundamentale årsager til mange sygdomme var knyttet til den samlede funktion af det menneskelige væsen. Som en følge heraf påtog han sig at studere og senere praktisere homøopati.

Samtidig observerede han menneskers adfærd og reaktionsmønstre og bemærkede, at individer med samme lidelse reagerede på forskellig vis. Nogle blev deprimerede, andre irritable og utålmodige, mens atter andre blev bange og nervøse. Uanset hvad, blev det klart for ham, at negative følelser underminerede immunsystemet, og at sygdom ofte var en konsekvens af en følelsesmæssig ubalance.

Selvom han opnåede gode resultater med homøopatisk behandling, følte han, at i modsætning til de omkring 4000 midler indenfor homøopati, skulle det være muligt at identificere en begrænset gruppe af naturlige produkter, som på en enkel måde kunne støtte kroppens evne til selvhelbredelse.

Dr. Bach var så engageret i sin forskning, at hans eget legeme blev et sensitivt instrument, i stand til at opfange energistrømninger fra planter. Dette talent blev det redskab, som han brugte til at identificere 38 vilde blomsterarter, der efter hans død gjorde hans navn verdenskendt.

Læs her artiklen: Bachs Blomstermedicin – Tema

Filed Under: Blomstermedicin, Liv og Sjæl

Søg artikler fra Liv & Sjæl

 

 

    

 

 

Archives

  • January 2025
  • October 2024
  • June 2024
  • April 2024
  • February 2024
  • October 2023
  • August 2023
  • July 2023
  • May 2023
  • April 2023
  • March 2023
  • February 2023
  • January 2023
  • December 2022
  • November 2022
  • October 2022
  • September 2022
  • August 2022
  • June 2022
  • May 2022
  • April 2022
  • March 2022
  • February 2022
  • January 2022
  • November 2021
  • October 2021
  • September 2021
  • June 2021
  • January 2021
  • June 2020
  • February 2020
  • January 2020
  • January 2018
  • November 2017
  • July 2016
  • June 2016
  • May 2016
  • April 2016

© Copyright 2024 Behandler Guiden · All Rights Reserved · Powered by behandlerguiden.dk · With help from e-studio.dk · Login