Archives for June 2020

Skyggesider – Hvad mon mørket gemmer?

by

Skyggesider - Hvad mon mørket gemmer - 2009_Side_1Inspireret af Eva Matjekas seneste bog ”Hvad mon mørket gemmer?” satte jeg mig ned og begyndte at formulere nogle betragtninger om et af de mest spændende aspekter i mit liv og i mit arbejde som menneske og psykolog – nemlig arbejdet med skyggen. Min egen såvel som mine klienters.

Vores medfødte selv og skyggen
Ifølge Jung er vi alting og ingenting, når vi fødes. Vi rummer alle vores potentialer, som et frø rummer potentialet til at vokse til f.eks. et træ eller en blomst. Jung definerer skyggen som værende den del af vores medfødte selv, vores medfødte alting, som vi ikke kaster lys på, udnytter og udvikler i vores bevidste jeg, men som i stedet er spaltet fra og kaldes og er skyggen – det personligt ubevidste. Skyggen henligger i det ubevidste som det uerkendte, det som ligger i mørket. I skyggen findes således alle de uudnyttede evner og potentialer, vi endnu ikke kender, og som ofte der i mørket føles farlige og livstruende. Vi mærker det måske som angst, uro, overvældende følelser og reaktioner, som had, misundelse og andre følelser, som vi ikke rigtig vil kendes ved.

Barndommens store betydning
Vores bevidste jeg og vores skyggesider dannes primært i vores barndom. Vi er alle nødt til på forskellig vis at tilpasse os vores omgivelser: Vores forældre, andre nære relationer, institutioner, samfundet, kulturen,
sproget etc. Vi tilpasser os og indoptager disse omgivelsers normer mere eller mindre, mens vi samtidig finder ud af, hvad det er, der skiller os fra de andre jeg’er omkring os. Dette gør vi under større eller mindre
protest. Børn er alle dybt afhængige af deres forældre og nære omgivelser, og under opvæksten vil nogle af deres kvaliteter og måder at forholde sig på blive anerkendt og andre blive fradømt. Daniel Stern en højt respekteret amerikansk psykolog har forsket meget i spædbarnets og det lille barns intra- og interpersonelle liv, og i hvad der former barnets personlighed. Han har især fokuseret på det tidlige mor/barn samspil.

Her har han påvist, hvor stor betydning alle de tusindvis af bitte små interaktioner (samspil) under det daglige samvær betyder for barnets udvikling af selv’et. Det er især herigennem i barnets tidlige liv, at grundlaget lægges for, hvilke sider af personligheden og hvilke evner samt muligheder der tillades udviklet, og hvilke der skubbes ind i skyggen – ind i mørket.

Læs her artiklen: Skyggesider – Hvad mon mørket gemmer

Læs også: Regression – Tidligere liv

Mindfulness – Få fuld opmærksomhed på nuet

by

Mindfulness - Få fuld opmærksomhed på nuet - 2009_Side_1Mindfulness er en fantastisk metode til at opnå nærvær og fuld opmærksomhed på nuet. Metoden er imponerende effektiv til at bryde negative handle- og tankemønstre, og forskningen har påvist, at metoden effektivt og vedvarende forebygger og reducerer stress.

Automatiske tanker
Når vi ikke er opmærksomme og nærværende, styrter vi af sted på autopiloten. Det betyder, at krav, tanker og følelser styrer vores liv – vi føler os stressede, og vi mister
glæden. Forestil dig, at du kommer kørende i en bus. Du sidder ved rattet. Solen skinner, vejen bugter sig gennem det smukke landskab. Der er al mulig grund til at nyde turen. Men du er ikke alene. Du har passagerer med i bussen, og de sidder og råber. De råber fx Skynd dig nu, du når det ikke, de andre venter på dig. De andre opdager snart, hvor elendigt du klarer dig. Hvad tror du egentlig, de tænker om dig? Det er helt forkert, du er forkert. Du sætter farten op, bliver anspændt, du gør dit bedste, men føler dig alligevel ikke godt tilpas. Er det nogenlunde sådan, det foregår inde i dig? Tænkes der mon tanker inde i dit sind, som du ikke selv er herre over? Måske de samme tanker igen og igen.
Passagererne i bussen er dine automatiske tanker. Hvordan lyder dine automatiske tanker? Hvad råber dine passagerer til dig? Er du mon selv herre over, hvem du har med som passager i din bus?

Tanker bestemmer dine følelser
Det er dine tanker, der bestemmer dine handlinger og dine følelser. Dine tanker har i al fald en overordentlig stor og afgørende betydning for, hvad du gør og hvad du føler, og hvordan du har det. Mindfulness lærer os at indse, at vores tanker ikke er virkeligheden – tanker er blot tanker. Tankerne er vores tolkning af virkeligheden, det vi tillægger virkeligheden. Træning af mindfulness afdækker de automatiske tankemønstre, og træningen gør os bevidste om vores tilbøjelighed til at blive ét med vores tanker og følelser. Når vi træner mindfulness gennemskuer vi vores tilbøjelighed til automatisk at smelte sammen med og reagere på det, der sker i og omkring os.

Læs her artiklen: Mindfulness – Få fuld opmærksomhed på nuet

Læs også: Mindfulness – Hvordan man lever sit liv med fuld tilstedeværelse, og håndterer stress

Mindfulness – lev dit liv uden stress

by

mindfulness - Hvordan man lever sit liv med fuld tilstedeværelse - 2006_Side_1På stressklinikker, universiteter og i lægekonsultationer i USA er mindfulness ved at være et almindeligt kendt begreb. Læger og psykologer har erkendt, at de redskaber, de har til rådighed, ikke er tilstrækkelige. At den måde den enkelte patient bliver i stand til at tackle sin livssituation eller sin krise på, er mere afhængig af personlige værktøjer end af medicin. Man vælger derfor i stigende grad at tilbyde mindfulness kurser til såvel private som patienter og universitetsstuderende. I de senere år også til erhvervslivet.

Ved Massachusetts Universitet har man forsket i virkningen af mindfulness på en række sygdomme og dokumenteret effekten af metoden på for eksempel kræft, psoriasis, depression og smerter.

STRESS
Overskriften på hvad der skubber til et menneskes grænser og balance er stress. Stressorer kan være pres og vanskeligheder på arbejdspladsen. Det kan være kroniske smerter, økonomiske problemer, hovedpine, en kræftdiagnose – eller bare det at leve i en småbørnsfamilie. Både på jobbet og privat er der en konstant strøm af opgaver og problemstillinger, vi skal forholde os til. Den daglige informationsmængde vokser og samtidig stiger det politiske krav til hvor meget tid vi skal bruge på arbejdspladsen. Meget få af os har mulighed for at hive stikket ud og rejse til en øde ø. Vi må i stedet lære at forholde os til de mange stressorer.

MINDFULNESS BASED STRESS REDUCTION
Herhjemme har der været talt meget om nødvendigheden af stresshåndtering og om negativ og positiv stress. Der er kurser i at tackle stress, men den helt fundamentale bevidsthed om vores eget sind og muligheden for den dybe afslapning gennem meditation, er stadig på begynderstadiet i forhold til USA.

DET TABTE NÆRVÆR
At det er stress der er i fokus, skyldes at de fleste mennesker befinder sig permanent i en slags adrenalindrevet tilstand der bedst kan karakteriseres som stress. Vi fortaber os i tanker, følelser og uafbrudte gøremål og har helt mistet kontakten med vores grundlæggende indre ro og nærvær. Det er blevet så almindeligt at være i denne tilstand, at vi tror den er normal. Udefra kommende ting og tilfældige tanker har fået lov at bestemme over vores liv. I en almindelig familie med transport af børn til og fra institution, arbejde, indkøb, mm. er der måske 15 minutters ubeslaglagt tid om dagen. Derfor taler en mor med sit barn uden egentligt at høre hvad det siger, fordi hun er fortabt i sine tanker om næste dags arbejdsopgaver eller fordi hun samtidig forsøger at finde ud af hvad hun skal lave til aftensmad. Hendes mand giver hende et knus samtidig med han er opspændt efter en diskussion med en kollega. Manglen på nærvær udtrykker sig også hos kvinden, der lytter i telefonen til sin venindes problem, samtidig med hun tjekker sin mail på computeren. Eller lederen der drøfter sit personales forslag medens han gennemgår sin indre dagsorden. Manglen på nærvær skyldes ikke en manglende lyst til at være opmærksom. Men netop en fortabelse af sig selv, der er foregået ubemærket over årene fordi mængden af gøremål og informationer har fået lov at overtage én. Man har i bogstaveligste forstand mistet styringen af sit liv. Og er kommet til at tro på, at de tanker og følelser der flagrer gennem én, er den man er.

Læs her artiklen: mindfulness – Hvordan man lever sit liv med fuld tilstedeværelse

Læs også: Mindfulness – Lær mindfulness

Kinesiologi – Tema om kinesiologi

by

KinesiologAlle informationer – tanker, følelser, oplevelser, sundhedstilstand – om det enkelte menneske er lagret i dets underbevidsthed. Denne viden kan via kinesiologisk behandling hentes frem og bruges som hjælp til selvhjælp. Det er kærnen i kinesiologi, som LIV & SJÆL denne gang fokuserer på i vores serie om alternativ behandling. I artiklen møder du kinesiologerne Ulla Rosenquist, København og Åse Andersen, Middelfart, som hver især har gode erfaringer med behandling af især psykosomatiske lidelser. Åse kan desuden berette om vellykket hjælp til børn og unge med indlæringsproblemer. Læs her artiklen: Kinesiolog -Tema

Hvad er håndlæsning?

by

handlasning - Hvad er håndlæsning - 2010_Side_1Hvor stammer håndlæsning egentlig fra? Hvad kan man se i hænderne, og kan man spå om fremtiden?

Håndlæsning, også kaldet kiromanti, er et flere tusinde år gammelt håndværk, som er kommet hertil fra østen. Håndlæsningskunsten er formodentlig opstået i Kina og Indien og har derfra bredt sig til Egypten. Her var det en selvfølge, at alle kunne læse hænder. Når vi i dag ved, at 80% af det, vi udtrykker, sker gennem kropssprog, er det egentlig mærkeligt, at vi ikke lærer vores børn mere om hændernes sprog. Egypterne lærte deres børn, at hænder aldrig lyver, og det hed sig, at hvis de blev gode til at tyde hændernes sprog, ville de aldrig blive snydt.

Faraoerne, der af folket blev betragtet som gudelige, viste aldrig deres hænder frem for folket, for man troede, at et gudeligt menneske ville have et kraftigt hvidt lys i hænderne. Et så kraftigt lys ville ødelægge det menneskelige syn, og det ville de ikke risikere. Mon ikke det er mere sandsynligt, at hænderne nok ikke lyste særlig meget, og at faraoen derfor undlod at vise sine håndflader frem? Efter sin død fik han kridtet sine håndflader hvide, så man i dødsriget ikke ville tage fejl. Heldigt for ham.

I Kina gjorde lægerne brug af kiromanti som håndværk, som støtte i behandlingen af sygdom, og fordi hænderne aldrig lyver, kunne en håndlæsning være med til at bekræfte en diagnoses rigtighed. I Grækenland var det at læse hænder et humanistisk fag, og håndlæseren kunne her tilkaldes som en slags parterapeut, hvis forholdet knirkede. Han kunne hjælpe med at løse konfliktsituationer og bringe fred i familien.

I Danmark var det kræmmerne, der i middelalderen kunne tyde hænder, men det var absolut ikke et anerkendt erhverv. Det skete i skumringstiden, og kirken kunne bestemt ikke lide den slags ”djævelskab”. Det ukendte har altid vagt nysgerrigheden, og at noget af det, der blev sagt, måske nærmede sig sandhed

Læs hele artiklen her.

Homøopati – chock & oversansning

by

Homøopati - chock og oversansning - 2012_Side_1Når verden virker ind i mennesket kan vi nogle gange miste fodfæstet for en stund og andre gange blive slået ud af kurs. Homøopatisk medicin kan hjælpe børn og voksne til at blive sig selv igen efter voldsomme begivenheder.

Oversansning
Oversansning sker når de fysiske og følelsesmæssige sanseindtryk fra verden omkring os er for voldsomme for mennesket. De fysiske sanseindtryk kommer ind i mennesket via sanseorganerne, hvor især ører og øjne spiller en stor betydning for oplevelsen af verden. Det er fx en belastning for de fleste mennesker at færdes i trafikken i myldretiden eller at købe ind på et tidspunkt, hvor der er mange mennesker i butikkerne. Her bliver vi bombarderet med sanseindtryk, samtidig med at vi selv skal orientere os fysisk i rummet og træffe beslutninger.

Der findes et lægefagligt anerkendt fænomen, der kaldes for ”Firenze-syndrom” efter byen Firenze, som kan have så stærk virkning på besøgende, at de kollapser og må indlægges på hospitalet. Man kan simpelt hen blive overvældet af al den kunst og alle de sanseindtryk, at man bryder sammen. Det betyder, at vi skal være opmærksomme på, at vi byder os selv meget, når vi fx i den varmeste periode af året begiver os ud på kulturrejser eller ind i storbyer med mange sanseindtryk. Nogle mennesker kan slet ikke tåle en sådan påvirkning, og mange har det svært ved det.

Følelsesmæssige sanseindtryk fornemmer vi mere gennem hjertet og blodbanen. Her er vi hele tiden i forbindelse med, hvad der lever i verden omkring os på et mere intuitivt plan. Her fornemmer vi stemningen omkring et andet menneske, og særligt når mennesker bærer rundt på meget kraftfulde følelser som fx vrede, sorg eller angst.

Børn og oversansning
Børn står mere åbne over for indtryk fra verden end voksne almindeligvis gør. Det skyldes, at barnets organer ikke er fuldt udviklede og tager mere form af det, som foregår i verden omkring barnet. Når organerne og hjernen er færdigudviklet omkring 21-årsalderen har mennesket også udviklet forskellige forsvarsmekanismer som gør, at vi er bedre til at fordøje indtryk. Fx har voksne mulighed for at tænke over en oplevelse på andre måder, fordi voksne kan adskille sig selv mere tydeligt fra omgivelserne og kan bedømme og analysere hændelser på andre måder end et barn.

Læs hele artiklen her.

Læs også: Tema om klassisk homøopati