• Home
  • Artikler fra Liv og Sjæl
  • Behandlere
  • Hvem er vi og persondatapolitik
  • Kontakt

Archives for June 2021

Angst – Lær at kvitte din angst

June 25, 2021 by Magasinet Liv & Sjæl

Angst - Lær at kvitte din angst -Angst har en logisk forklaring, og det er en opdagelsesrejse og en læringsproces at kvitte angsten, mener Mogens Mikkelsen. Han har i mange år hjulpet mennesker til at blive fri for angst, og fornylig udgav han bogen “Angstfri!”. Bogen beskriver, hvordan man kan opdage sine tanker påny og lære at blive fri for angst.

Angst er ikke noget sort, uforklarligt og irrationelt. Det er helt logisk. Det bygger på bevidste og ubevidste tanker. Gennem logik og undren kan man afdække og optrevle, hvordan man fra starten af fik gjort sig selv bange. Ud fra den indsigt kan man holde op med det, og atter komme til at leve et angstfrit liv. Det er budskabet i bogen Angstfri!, som giver forklaringer på, hvad angst er, og løsningsforslag til, hvordan man kan kvitte den.

Forfatteren, Mogens Mikkelsen, er oprindeligt uddannet civilingeniør, men har de sidste mange år beskæftiget sig med de menneskelige tankeprocesser. Han har også i en del år behandlet klienter, der har opsøgt ham for at blive fri for angst. For at få erfaringerne ud til flere, har han skrevet “Angstfri!”, hvor han samler erfaringerne fra alle de klienter, han har kunnet hjælpe ved sin særlige, logiske metode. Bogen kan bruges på egen hånd af mennesker, der ønsker at blive angstfri – og han hører meget gerne
fra fra folk, der har brugt bogen.

Gå på opdagelse i dine tanker
Omkring årtusindeskiftet begyndte Mogens Mikkelsen at studere hypnose og indså, at den kunne hjælpe folk af med angst. Han fandt siden ud af, at hypnose ikke gav
resultater hver gang, og han udviklede derfor en spørgeteknik, der er rettet mod selve angstens konstruktion. Teknikken bygger på en nysgerrig undren, der har vist sigmeget effektiv til at afdække og forløse angst. Det blev gradvist til “den bevidste metode”, der går ud på, at man starter med at opdage, hvordan man via sine tanker – ofte tankerækker – har gjort sig selv bange. For at gøre det nemt kan man stille sig selv den opgave: Hvis du skulle forklare andre, hvordan de skulle gøre sig selv bange på samme måde, hvad skulle de så gøre? Hvis de f.eks. skulle blive bange for at flyve, hvilke tanker og forestillinger skulle de så skabe?

Læs her artiklen: Angst – Lær at kvitte din angst

Filed Under: Angst, Liv og Sjæl

Biopati – Biopati hvad er det?

June 25, 2021 by Magasinet Liv & Sjæl

BiopatiMed baggrund i amerikansk biologisk medicin, tysk immun- og symbioseterapi og skandinavisk naturmedicin er biopati en alternativ helhedsterapi grundlagt i begyndelsen af 1980´erne af den danske forfatter og behandler Kurt Winberg-Nielsen.

Ordet biopati er sammensat af de græske ord bios, som betyder liv, og patos som betyder lidelse. Flere af de elementer og metoder, der indgår i biopati, går ud på at styrke kroppens egne helbredende funktioner.

Sygdom er et biprodukt
Menneskets helbredstilstand anskues i biopatien som en naturlig konsekvens af dets samspil med miljøet, dets forhold til andre mennesker, sig selv og tilværelsen. Sygdom opstår, når dette samspil kommer i konflikt med omgivelserne.

Sundhed er balance i kroppen
I den menneskelige organisme foregår uophørligt tusinder af biokemiske processer, som reguleres og integreres i en koordineret helhed af nervesystemer, det hormonale system og immunsystemet. Saltkoncentration, væskebalance, temperatur, koncentrationen af ilt, kultveilte, næringsstoffer, affaldsstoffer osv. reguleres konstant og holdes indenfor snævre grænser. Derved
opretholdes et nogenlunde stabilt indre miljø på trods af omskiftelige ydre omstændigheder. Denne indre balance benævnes homøostase og er en forudsætning for sundhed. Modsat betyder antihomøostase således uligevægt eller ubalance og dermed usundhed. Endvidere skal organismens barrierer mod omverdenen (huden og slimhinderne) være stærke og uigennemtrængelige for vira, bakterier og parasitter og andre sygdomsfremkaldende faktorer.

Hvis de antihomøostatiske faktorer forstærkes i en sådan grad, at kroppen mister sin evne til at afbalancere og regulere kropsfunktionerne, bliver man syg. Sygdommen og symptomerne afhænger af, hvor stærke de antihomøostatiske faktorer har været, og hvor længe de har været til stede. For at forhindre denne nedbrydning i at finde sted er Biopatien et vigtigt redskab. Biopati er en biologisk analyse- og helhedsbehandlingsform, der bygger på den viden, at sygdom nøje hænger sammen med ubalancer i organismen. Ved at finde årsagerne til symptomerne, fjerne belastningerne og tilføre kroppen de rette ressourcer i de rette mængder, bliver den i stand til at genvinde sin naturlige sundhedstilstand og komme i balance igen

Læs her artiklen: Biopati hvad er det

Filed Under: Biopati, Liv og Sjæl

Søg artikler fra Liv & Sjæl

 

 

    

 

 

Archives

  • January 2025
  • October 2024
  • June 2024
  • April 2024
  • February 2024
  • October 2023
  • August 2023
  • July 2023
  • May 2023
  • April 2023
  • March 2023
  • February 2023
  • January 2023
  • December 2022
  • November 2022
  • October 2022
  • September 2022
  • August 2022
  • June 2022
  • May 2022
  • April 2022
  • March 2022
  • February 2022
  • January 2022
  • November 2021
  • October 2021
  • September 2021
  • June 2021
  • January 2021
  • June 2020
  • February 2020
  • January 2020
  • January 2018
  • November 2017
  • July 2016
  • June 2016
  • May 2016
  • April 2016

© Copyright 2024 Behandler Guiden · All Rights Reserved · Powered by behandlerguiden.dk · With help from e-studio.dk · Login