• Home
  • Artikler fra Liv og Sjæl
  • Behandlere
  • Hvem er vi og persondatapolitik
  • Kontakt

Archives for January 2023

Psykoterapeut Hanne A. Petersen

January 31, 2023 by Hanne A. Petersen

hanne A. PetersenOm mig

Jeg  har haft egen psykoterapeutisk praksis i København SV siden 2010, hvor jeg arbejder med individuel terapi, parterapi og grupper for voksne og unge. Udover dansk laver jeg terapi på spansk og engelsk.

Individuel terapi
Individuel terapi foregår som en samtale mellem dig og mig. Jeg tager dig alvorligt, lytter, stiller spørgsmål og giver dig feed back på hvad jeg hører og ser. På den måde får du mulighed for at undersøge hvad der sker i dig, så du med større klarhed kan træffe beslutninger om hvordan du vil forholde dig til det der går dig på.

Parterapi
I parterapi hjælper jeg jer med at skabe klarhed over hvordan problemerne mellem jer opstår, og sammen undersøger vi hvad I kan gøre anderledes for at ændre det. I får dermed redskaber til at løse og forebygge konflikter.

Referencer

“Da vi startede i parterapi hos Hanne, stod vi ved en skillevej i vores ægteskab. Anders var faktisk allerede flyttet. Ingen af os havde lyst til at splitte vores familie op og gøre vores børn til skilsmissebørn, men på grund af en masse konflikter var vi tæt på kaste håndklædet i ringen. Heldigvis besluttede vi os for at give det en sidste chance!

Allerede første gang vi var i parterapi, begyndte vi at forstå hvordan vi i årevis var gået fejl af hinanden. Med sin spørgeteknik fik Hanne os til at se de misforståelser der førte til at Anders trak sig, og jeg blev frygtelig ked af det.

Efter tredje terapi flyttede Anders hjem igen. Efter yderligere 4-5 gange var vi slet ikke i tvivl om at vi stadig gerne ville hinanden, og vi havde fået ryddet ud i misforståelserne. Det var, og er, som om vores forhold har fået nyt liv.

Der er ingen tvivl om at parterapien reddede vores ægteskab :-0. Vi har fået nogle strategier til undgå konflikter, og hvis der alligevel skulle opstå problemer, ved vi nu hvordan vi skal tage det i opløbet.”

Marie:

“Jeg havde virkelig dårligt selvværd, da jeg startede hos Hanne. Syntes slet ikke, jeg var noget værd eller duede til noget. Jeg var hele tiden efter mig selv og skældte mig selv ud. Jeg havde bare så meget brug for hjælp, og allerede i første terapi stillede Hanne nogle spørgsmål, som fik mig til at tænke over om det egentlig var rimeligt at jeg talte så grimt til mig selv. Jeg fandt også ud af, at der var nogle grunde til, at jeg havde det så dårligt, bl.a. på grund af jeg blev mobbet i skolen.

Nu har jeg det meget bedre med mig selv, og når jeg får det dårligt, bestiller jeg en tid eller to hos Hanne, så hun kan hjælpe mig på sporet igen.”

Filed Under: bruger242, medlem

Susanne Glending – Dit stille rum

January 12, 2023 by Susanne Glending

Susanne GlendingVelkommen til Susanne Glending Terapi

Jeg er kropsorienteret psykoterapeut, traumeterapeut og kranio-sakralterapeut, og jeg har jeg en meget blid, kreativ og legende tilgang til at berolige selv et sensitivt og traumatiseret nervesystem – samt til at få dine ressourcer til at folde sig ud. Traumer er tab af kontakt – med dig selv og med andre. Jeg kan hjælpe dig med at finde ind til dit center og få kontakt med din indre kraft – uanset om det der bringer dig til mig er en traumatisk ulykke med fysiske eller psykologiske følger (som feks piskesmæld, hjernerystelse, skilsmisse, fyring mv). Eller du kommer med barndomstraumer, der forstyrrer eller forhindrer din iboende evne til at håndtere stress, til at indgå i sociale eller følelsesmæssige relationer og som måske har sat sig i din krop som hovedpine, migræne, ledsmerter, hæmninger eller andre sygdomme.

For mig at se er det vigtigt at arbejde med kroppen, dens signaler og symptomer som en ressource. Uanset at fysiske og psykiske udtryk for traumer som symptomer og sygdomme ikke er noget vi ønsker eller har lyst til, så er de budskaber fra vores kloge krop om, at vi skal stoppe op og vie kroppen mere opmærksomhed – og arbejde med at forløse gamle og nye traumer samt smerte, sorg, chok mv. i nervesystemet. I takt med at vi åbner os for kroppens intelligens og selvhelbredende kraft, vil den blomstre op som aldrig før.

Jeg er dybt taknemmelig for at jeg i min klinik Dit stille rum får lov til at bevidne hvordan kropsorienteret psykoterapi, ganske lette berøringer af det kraniosakrale system samt livsglade og sjove terapeutiske øvelser kan understøtte kroppen i finde ind til de iboende ressourcer, så nervesystemet beroliges, der etableres jordforbindelse og kroppen slipper fastlåste traumer, begrænsninger samt spændinger. Du vil blomstrer op – så du kan leve dit liv med udgangspunkt i glæde og ud fra dit fulde potentiale.

Respekt for kroppen, dens fornemmelser, følelser og behov er respekt for DIG. Det øger din kontakt indadtil, dit selvværd samt din lyst, glæde og energi så du kan leve et liv i indsigt og nærvær og møde livets udfordringer som det unikke menneske du er. Det sætter dig i stand til at navigere efter din indre vejviser og dermed til at træffe bevidste valg i livet.

Du er velkommen til at ringe til mig – også for en uforpligtende samtale.

Læs artiklen om kranio-sakral terapi og interview med mig fra magasinet Liv & Sjæl her: Styrk-krop-og-sind-med-Kranio-sakral-terapi

Kranio-sakral terapi

Læs mere på www.ditstillerum.dk

Filed Under: bruger239, Kranio-sakral terapi, medlem

Parterapi i København

January 11, 2023 by Eskil Holten

Parterapi kan hjælpe jer

Parterapi kan jeg hjælpe dig og din partner med at undersøge årsagen til jeres misforståelser og konflikter, og hjælpe jer med at genopbygge jeres tillid og følelsesmæssige forbindelse.

Vi vil arbejde på at forstå, hvad der sker mellem jer, når konflikter opstår. Ofte er det en negativ cyklus eller, der bliver tricket og sætter sårbare følelser igang hos os, som bringer os hver især i en form for forsvarsposition, som skaber afstand og ødelægger intimiteten.

Sammen vil vi undersøge årsagen til den dårlige kommunikation, de vedvarende konflikter, de ineffektive mønstre og den manglende intimitet. Jeg vil hjælpe jer med at kommunikere bedre og løse de konflikter og misforståelser, I er fanget i.

Sådan virker emotionsfokuseret parterapi

Emotionsfokuseret terapi, som er den metode jeg arbejder med, viser at:
  • 70-75% oplever at løse deres kriser og skifte fra konflikt og frustration til et trygt og stærkt parforhold
  • Op til 90% oplever væsentlige forbedringer i deres parforhold
  • Parterapi kan ændre jeres forhold til det bedre og mange par bemærker positive ændringer efter kun få sessioner.

VIDEO: HVORFOR GÅ I PARTERAPI?

 

Jeg tilbyder også psykoterapi. Læs mere her: https://eskilholten.dk/psykoterapi-koebenhavn/.

Klientudtalelse:

Jeg er sikker på, at de samtaler vi har haft sammen med dig, har gjort sit til, at vi bedre forstår de dilemmaer vi ind i mellem kommer i, hvor vi udfordrer hinanden i vores ægteskab.

Dejligt at komme væk fra katten om den varme grød, uden at det bliver direkte ubehageligt. Samtidig oplevede vi, at du sørgede for, at vi følte os tryg i måden du faciliterede samtalen på.

Læs flere klientudtalelser

Læs meget mere om parterapi på min hjemmeside: www.eskilholten.dk

Filed Under: bruger462, medlem

Kranio-sakral terapi og helende hænder

January 5, 2023 by Magasinet Liv & Sjæl

Hver fjerde dansker har brugt alternativ behandling, viser undersøgelse. Vi ser nærmere på de mest populære alternative behandlingsformer og hvad de kan tilbyde.

Hvad gør man, hvis lægen har undersøgt en fra top til tå, men smerterne bare ikke vil gå væk? Eller man måske bare ikke føler, at man har det så godt, som man kunne? Så kigger mange danskere mod alternative behandlingsformer.

Ifølge en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, der udkom 16. januar 2019, så har mere end hver fjerde af de adspurgte i 2017 benyttet sig af en eller anden form for alternativ behandling indenfor det seneste år. Det svarer til, at knap 1,3 millioner voksne i Danmark har brugt én eller flere former for alternativ behandling inden for det seneste år. I 2005 var det en femtedel. Og samlet set har der været en stigning i andelen, der nogensinde har brugt alternativ behandling (altså enten inden for det seneste år eller tidligere), fra 44,4 % i 2005 til 54,8 % i 2017.

De mest populære alternative behandlingsformer

Men hvad er det nu lige kranio-sakral terapi er for noget, og hvad bruger man oftest healing til? Få overblikket over de fem mest brugte alternative behandlinger blandt danskerne her:

Massage, osteopati og andre manipulative terapier

Massage er en behandlingsform, hvor behandleren (massøren) bearbejder klientens krop med forskellige greb og teknikker. Typisk bruger massøren hænderne, men massøren kan også bruge underarme, albuer eller fødder.

Massage bruges af såvel autoriseret sundhedspersonale som af forskellige alternative behandlergrupper. Her ser vi på den form for massage, som praktiseres af alternative behandlere.

Der er mange forskellige former for massage. Nogle former for massage fokuserer hovedsageligt på det fysiske. Det gælder f.eks. fysiurgisk massage. Her fokuserer massøren på kroppens anatomiske strukturer og fysiologiske processer og stryger, gnider og ælter muskler over hele kroppen.

Andre former for massage fokuserer både på det fysiske (kroppen) og på det følelsesmæssige, mentale samt på forskellige former for energier. Det gælder f.eks. healingsmassage, Nordlys massage og MA-URI massage.

I Nordlys Massage arbejder behandleren ud fra teorier om aura og chakraer (energifelter), og som en del af massagen søger massøren også at påvirke klientens energier.

I MA-URI massage arbejdes også med såkaldt livsenergi, som her kaldes Mauri, og det sker blandt andet ved at kombinere massagen med dans og musik. Det er almindeligt, at massører kombinerer teknikker og greb fra forskellige massagevarianter eller udvikler egne greb og måder at udføre en bestemt massageform på.

Læs hele artiklen her.

Læs også vores artikel Kurer søvnløshed med alternative midler

Filed Under: Alternativ behandling, Liv og Sjæl

Forstå dig selv med ENNEAGRAMMET

January 2, 2023 by Magasinet Liv & Sjæl

Enneagram

Enneagrammet er et persontype værktøj, der bygger på et gammelt princip til selvopdagelse og selvudvikling og bygger på ideen om, at mennesker kan deles ind i ni typer. Alle indenfor samme type er naturligvis ikke ens. De har blot nogle vigtige fællestræk i deres måde at opleve verden på. Man kan bruge Enneagrammet til at blive klogere på sig selv og omverdenen. Eller på sit parforhold. Enneagrammet kan også bruges til at forstå dynamikken i ens familie og til at blive en bedre forælder. Enneagrammet kan samtidig være et redskab til at komme til et mere “ægte” sted i sig selv.

Ordet Enneagram kommer af græsk, hvor ennea betyder ni, og gram betyder model. Enneagrammet er altså en model bestående af 9 punkter, tegnet i en cirkel, et punkt for hver personlighedstype.
Man mener at modellen er et uddrag af flere af verdens store filosofiske retninger; tibetansk mystik, kristendommen, den jødiske kabbalistiske træning og især fra middelalderens islamiske filosoffer, Sufierne.

Enneagrammets udbredelse
Enneagrammet blev først kendt i den vestlige verden takket være den armenske filosof og lærer Georg Ivanovich Gurdjieff (1872-1949), som i mange år rejste rundt i verden og besøgte klostre og mysterieskoler. I 1920 årene grundlagde han “Institut for Menneskers Harmoniske Udvikling” i Frankrig. Her hjalp han mennesker til personlig udvikling ved at give dem forskellige meditative og fysiske opgaver, som skulle gøre dem bevidste om deres egne handlings- og tankemønstre, sandsynligvis på basis af Enneagrammet. Oscar Ichazo udviklede, med sit kendskab til den kristne og jødiske filosofi, Enneagrammet til den personlighedsmodel vi kender i dag i samarbejde med bl.a. andre psykologer.

Enneagrammet viser først og fremmest sin værdi i kraft af det formidable værktøj det er i forbindelse med personlig udvikling, parforhold, menneskeforståelse, kommunikation og samarbejde.

De 9 personligheds typer – kort fortalt
Enneagrammet bygger på ideen om, at mennesker kan deles ind i ni typer, som illustrer 9 måder at se verden på. Men Enneagrammet handler ikke kun om at opdage sin type for dermed at kunne arbejde med dens særlige problemstillinger.

Enneagrammet bygger ganske vist på, at vi hver især fødes med en type – en måde at fortolke verden på – som vi ”bor” i hele livet. Skønt mennesker forandrer og udvikler sig på utallige måder gennem livet, skifter vi ikke type.

Men det vigtige er samtidig, at vi også rummer de otte andre typer. Det handler på et dybere plan om at få adgang til ALLE ni typer og deres kvaliteter i os. De ni typer kan ses som døre til sjælens dybere dimension. Som døre til potentialer, vi endnu ikke har udnyttet.

De fleste af os har f.eks. et bestemt perspektiv på, hvordan man f.eks. løser en opgave, eller hvordan man indgår i relationer. Men hvis man virkelig skal vokse, handler det om at forstå, at det ikke kun er ens egen måde at gøre tingene på, der er brugbar. Men lad os starte med en kort beskrivelse af de 9 typer:

Læs hele artiklen her.

Enneagrammet

Læs også artiklen Bliv din egen coach.

 

Filed Under: Enneagram, Liv og Sjæl

Ansigtsløft på den naturlige måde

January 1, 2023 by Magasinet Liv & Sjæl

Ansigtet er ens personlige visitkort, som det kan være fristende at pudse og justere lidt på. Men kan det lade sig gøre at holde alderstegn og livsstilslevn for døren uden at stige på det kemiske behandlingstog eller lægge sig under kirurgens skarpe kniv? Vi har kigget nærmere på A.L.T. Ansigtsløftningsteknik, der lover ansigtsløft, færre rynker – og ikke mindst en masse af den afslapning, der måske kan holde linjer og træthed på afstand i første omgang.

Glem alt om dyre rynkecremer, indsprøjtninger der fylder rynker ud og knive der skærer i din hud. Dit ansigt og dit sind løfter sig med en fingermassage, hvor der blidt arbejdes helt ind i bindevævet. A.L.T. – Ansigtsløftningsteknik er en massageform, hvor man med særlige blide bindevævsteknikker fjerner ophobet stress fra huden og afspænder alle ansigtets 97 muskler. A.L.T. kan gøre huden mere elastisk og mildne rynker, mindske poser under øjnene og løsne op for kæbespændinger.

NÆNSOM MASSAGE

A.L.T. er en nænsom massage af ansigt, hals og nakke, hvor bindevæv og muskler bliver dybdemasseret. Ved at stimulere blodcirkulation, afspænde muskler og bindevæv, udglattes rynker og ansigtets symmetri genoprettes.
Formålet med A.L.T. er at løfte ansigtet, at skabe større symmetri, bedre mimik og dermed gøre ansigtet mere elastisk og imødekommende. Oplevelser som sorg, stress, angst, irritation, vrede etc. kan efterlade spor og ses i ansigtets mimik og respons.
Teorien bag A.L.T. går ud på, at ansigtet afspejler alt det, som krop og sind udsættes for i løbet af livet. Oplevelserne kan sætte sig som spændinger i ansigtsmuskulaturen. Disse spændinger kan medvirke til at ændre den enkeltes følelser.

ANSIGTET SLADRER OM DIT LIV

Sol, røg, søvnmangel, kriser og sorg – det sidder alt sammen lagret i ansigtet og fortæller historien om vores liv. Nok finder vi aldrig tilbage til vores tidligere ungdom, men de fleste ønsker sig en sund og strålende hud – livet igennem. Og hvem kender ikke til kæbespændinger i forbindelse med travle eller anstrengende tider? Eller til de linjer, der kan sætte sig mellem øjnene og omkring dem? Nogle kan også have tendens til, at mundvigene trækker nedad, eller der sætter sig lodrette linjer omkring munden. Derudover oplever mange med tiden, at selve huden kan blive ”løs” af flere grunde. Og så er der den klassiske rygerhud, der virker grå og livløs pga. manglende ilt og blod til cellerne i huden.

Læs hele artiklen her

Læs også artiklen Lær at blive en livsnyder.

 

Filed Under: Alternativ behandling, Liv og Sjæl

  • 1
  • 2
  • Next Page »

Søg artikler fra Liv & Sjæl

 

 

    

 

 

Archives

  • January 2025
  • October 2024
  • June 2024
  • April 2024
  • February 2024
  • October 2023
  • August 2023
  • July 2023
  • May 2023
  • April 2023
  • March 2023
  • February 2023
  • January 2023
  • December 2022
  • November 2022
  • October 2022
  • September 2022
  • August 2022
  • June 2022
  • May 2022
  • April 2022
  • March 2022
  • February 2022
  • January 2022
  • November 2021
  • October 2021
  • September 2021
  • June 2021
  • January 2021
  • June 2020
  • February 2020
  • January 2020
  • January 2018
  • November 2017
  • July 2016
  • June 2016
  • May 2016
  • April 2016

© Copyright 2024 Behandler Guiden · All Rights Reserved · Powered by behandlerguiden.dk · With help from e-studio.dk · Login