TEMA – Sådan bliver du gode venner med din nattesøvn

by

Har du svært ved at falde i søvn? Er du træt i løbet af dagen? Så er du langtfra alene. Mange danskere lider af søvnløshed i større eller mindre grad, men heldigvis kan der gøres noget ved det. Bliv klogere på emnet i dette tema.

Af Af Dorte J. Thorsen

Vi ved godt, at nattesøvnen er vigtig for vores helbred, både det fysiske og det psykiske helbred. Det er så samtidig en viden, som kan gøre det sværere for os at komme ind i drømmeland.

Danskerne og søvnløshed
Allerførst skal man gøre sig klart, at søvnproblemer ikke kun handler om besvær med at falde i søvn, men at det også drejer sig om at vågne for tidligt, eller/og at man ikke kan sove igennem. Fælles for søvnproblemerne er, at man ikke vågner frisk og veludhvilet, og at man er træt i løbet af dagen. Andre symptomer på manglende (god) søvn er koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær, tristhed, depression og muskelsmerter.
Man inddeler typisk søvnløshed i forbigående søvnløshed, når det drejer sig om få dage, korterevarende søvnløshed, når der er tale om få ugers varighed – og så er der den kroniske søvnløshed, som varer fra måneder til år. De to første kategorier skyldes ofte et fremmed sengemiljø (ferie eller besøg hos familie for eksempel), akutte problemer på arbejdet eller privat, indlæggelse på hospital, akut sygdom og andet, som ikke er rart, men som ikke varer ved, og som kun sjældent gør permanent skade. En enkelt vågenat eller to ødelægger altså ikke noget for vores helbred.
Kronisk søvnløshed er derimod skidt. Det hænger ofte sammen med stress, med mere grundlæggende problemer i privaten eller på arbejdet, men også med en fejlvurdering af ens søvnbehov og et dårligt søvnmønster. Andre ting, som kan give kronisk søvnløshed, er psykiske lidelser og fysiske sygdomme, som man har i en længere periode – eller altid. Søvnapnø og urolige ben giver ofte også en kronisk dårlig søvn.

Søvnløshed er derudover et problem, som stiger med alderen – og det vurderes,  at halvdelen af alle danskere på et tidspunkt i deres voksne liv har et alvorligt problem med søvnløshed.

Søvnløshed er derudover et problem, som stiger med alderen – og det vurderes, at halvdelen af alle danskere på et tidspunkt i deres voksne liv har et alvorligt problem med søvnløshed, samt at 10-20 procent permanent lider af kronisk søvnløshed. Flere kvinder end mænd. Mange anvender derfor også sovemedicin. Tal viser helt op mod hver tiende dansker, men der er også andre metoder at ty til end de sovepiller, som man kun skal tage i samråd med ens læge og helst i så kort tid som overhovedet muligt.

Det kan du selv gøre
Søvnløshed er så langtfra altid et problem, som man kan løse selv. Og især hvis det drejer sig om den kroniske søvnløshed, skal der ofte hjælp til udefra. Men den forbigående og den korterevarende søvnløshed kan man selv gøre noget ved. Man kan prøve med at indrette sit soverum, så det bliver mørkt, stille og køligt – hvis det er muligt. Især for byboere kan det med mørket nemlig være svært, men så kan sorte rullegardiner være en løsning. Stilheden er også tit et stort problem i byen, men måske kan ørepropper hjælpe.

Læs hele artiklen her: Bliv venner med din nattesøvn

Find den rette alternative behandling for dig

by

Fra akupunktur til aromaterapi, fra reikihealing til zoneterapi. Hvad der er den bedste alternative behandling for dig, er ikke altid så nemt at finde ud af. Derfor har vi lavet denne lille guide, hvor vi gennemgår 12 af de mest populære behandlingsformer inden for det alternative.

Forskere ser igen og igen, at vores forventninger til helbredelse spiller en stor rolle i de psykologiske og fysiske fordele, vi oplever af en behandling. I en nylig undersøgelse, der blev offentliggjort i tidsskriftet Science Translational Medicine, så forskerne på mennesker med tilbagevendende migrænehovedpine i en periode med flere anfald og fandt ud af, at når læger fortalte patienter, at de havde høje forventninger om, at en behandling ville fungere godt, gjorde den det – selvom det var sukkerpiller. Andre undersøgelser har vist, at når patienter tror på effektiviteten af en terapi – uanset om de får tillid til deres behandler eller ej – kan det stimulere ægte fysiologiske reaktioner, herunder ændringer i hjertefrekvens, blodtryk og endda kemisk aktivitet i hjernen, der mindsker smerte, angst og træthed.

Denne forskning viser, at der er en række af psykologiske faktorer, der spiller en rolle med hensyn til, hvor godt en behandling virker, så pointen er, at hvis du søger behandling, som du tror, vil fungere, har den en bedre chance for at virke. Der er selvfølgelig andre vigtige faktorer, du skal overveje, inden du beslutter dig for, hvilken behandlingsform, du tror, der fungerer bedst for dig. Til at begynde med skal du være sikker på, at dit valg er en sikker mulighed for din tilstand: Du kan for eksempel tale med din læge, finde andre med samme lidelser som dig, for at finde ud af, hvad der hjalp dem mest.

Endelig er det vigtigt at være opmærksom på dine skiftende behov og være villig til at flytte dit behandlingsforløb efter behov. For eksempel kan dine rygsmerter være reduceret så meget, at
du ikke længere har brug for regelmæssige Rolfing-sessioner og i stedet er i stand til at forblive smertefri med lejlighedsvis akupunktur.

Med mange alternative behandlingsmuligheder til rådighed kan det være vanskeligt at finde den helt rigtige behandlingsform. For at hjælpe dig med at sortere igennem dine muligheder har vi sat forskellige overskrifter på de mange grupper af behandlingsformer, så du hurtigt kan se, hvilke der appellerer mest til dig lige nu, og overveje behandlingsmulighederne i det pågældende afsnit. Husk dog, at der er en god chance for, at du finder mange af de forskellige terapier gavnlige, så brug kun dette som udgangspunkt.

Læs hele artiklen her: Find den rette behandling for dig

Slip de dårlige vaner med hypnose

by

Det har stærkere effekt at forestille sig rask og velfungerende end at slå sig selv i hovedet med befalingen ”Jeg VIL være rask”. Styrkelse af forestillingsevnen kan opnås gennem dialog med underbevidstheden under hypnose.

 

Hypnose er en behandlingsmetode til positiv påvirkning af den ubevidste del af sindet. At være under hypnose er en trancelignende tilstand med koncentreret opmærksomhed overfor egne indre oplevelser.

Den øverste bevidsthed er koblet fra, og ydre indtryk udover terapeutens ord opfattes ikke. Tilstanden kan opnås efter at være blevet hjulpet til dyb fysisk og psykisk afslapning, der giver dig kontakt med din underbevidsthed og dermed til de ressourcer, vi alle er i besiddelse af.

En forudsætning er dog, at du selv oprigtigt ønsker hjælp ad denne vej og ikke bevidst eller ubevidst stritter imod. Ingen kan ufrivilligt bringes i hypnose, og terapeutens ord er aldrig beordrende, men tager udgangspunkt i de problemer og de ønsker, du selv har givet udtryk for i indledende samtale. Du kan afvise løsningsforslag, du ikke bryder dig om og har således fuld kontrol over, hvad du vil og ikke vil. Er du enig i terapeutens forslag, accepteres de af underbevidstheden og baner vej for ændringer i adfærd og tankegang.

Terapeuten taler lavmælt og monotont med mange gentagelser og bruger bl.a. forestillinger, der stimulerer dine egne forestillinger. Derved skærpes koncentrationen yderligere, og trancetilstanden bliver dybere. Hvor dybt ned den enkelte kan komme, er individuelt. Det skønnes, at 10% er uimodtagelige, mens andre 10% er stærkt modtagelige.

De mellemliggende 80% er ”mere eller mindre” modtagelige, alt afhængig af patientens samarbejdsvilje og hypnoterapeutens evner, erfaring, menneskeklogskab og personlighed.

Hvilke sygdomme kan behandles med hypnoterapi? 
Hypnose benyttes først og fremmest ved lidelser, der præges af angst og stress. Desuden finder behandlingen anvendelse ved andre sygdomme, hvor psykiske faktorer kan betyde meget, bl.a. astma og irritabel tyktarm. Andre behandlingsområder er tobaksafhængighed, smerter, fobier, tandlægeskræk og søvnproblemer.

Nogle behandlere bruger hypnose som hjælp til psykoterapi. Begrundelsen er, at den hypnotiserede patient har færre barrierer i sindet over for den psykoterapeutiske behandling, hvilket øger muligheden for at nå frem til den ønskede psykologiske indsigt.

En del praktiserende læger og speciallæger anvender hypnose som led i deres behandling. Det gælder blandt andet som hjælp til rygestop. Kliniske afprøvninger peger på, at hypnose kan mindske den angst og uro, som patienter kan rammes af i stressede situationer.

Således kan hypnoterapi være af værdi for kræftpatienter i kemoterapi, der generes af angst, smerter, kvalme og opkastning. Der kan også være effekt på panikangst og søvnbesvær, især når behandlingen kombineres med kognitiv adfærdsteori (en psykologisk behandling, der går ud på at bryde en vanemæssig og reflektorisk adfærd). En samlet analyse af den videnskabelige litteratur finder, at hypnoterapi forbedrer resultaterne af kognitiv adfærdsteori ved tilstande som fobi og angst. Hypnose kan have effekt ved astma, allergi og irritabel tyktarm, som er eksempler på sygdomme, hvor psykiske faktorer kan være med til at forværre symptomerne.

Læs her hele artiklen om hypnose: Slip de dårlige vaner med hypnose

 

Jena Frederikke Krogslykke

by

Jena Frederikke Krogslykke har altid haft et ønske om at hjælpe andre, og hele sit voksenliv har hun beskæftiget sig med sundhed. Det hele startede med en uddannelse som farmakonom.

 

Da jeg var ung, virkede apotekerne spændende, så det var meget naturligt for mig at tage en uddannelse som farmakonom. Dengang var det helt anderledes end i dag. Apotekerne var mindre og ikke så medicinske som i dag.”

Gennem sit arbejde kom Jena i kontakt med flere, der kendte til alternativ behandling, og hun fik øjnene op for, hvordan man kunne få kroppen i balance på mange andre måder end med medicin. Selv havde Jena haft problemer med ubalancer, som medicinen ikke kunne afhjælpe, men ved at prøve homøopatisk behandling fik hun det bedre.

Med baggrund i den medicinske verden og gode erfaringer med den alternative begyndte Jena at undersøge, hvordan disse kunne kombineres, og begyndte at søge efter etablerede og godkendte uddannelser inden for det alternative.

”Det er vigtigt for mig, at der er kvalitet bag det, jeg laver. En heilpraktiler anvender både kropsterapi, naturmedicin og individuel rådgivning, så her følte jeg, at jeg
havde fundet det, jeg søgte, nemlig en behandlingsform,der behandler det hele menneske og ikke kun sygdommen.”

Jena startede på sin nye uddannelse som heilpraktiker, og i 1995 blev hun færdig og har siden arbejdet i sin egen klinik, Naturklinikken, først i Næstved og i dag i Vejle. Hendes uddannelse som heilpraktiker er senere blevet suppleret med en uddannelse som akupunktør, Auriculoterapeut og Auriculomedicin og  senere en 2 årig Klinisk Kostvejleder uddannelse, som hun afsluttede 5. december 2020.

Læs her hele interviewet med Jena Frederikke Krogslykke: Heilpraktik – en holistisk tilgang til sygdom

Jena Frederikke Krogslykke

Foldegade 12 b 1. sal 7100 Vejle

Zidsel Rosing

by

Zidsel Rosing har gennem sit arbejde som kinesiolog selv gennemgået en forvandling, som hun ikke troede mulig.

 

”Hvis nogen havde fortalt mig for 15 år siden, hvor jeg ville være i dag, så havde jeg ikke troet dem, for jeg var jo en anden på alle måder. Det er, hvad kinesiologi har gjort for mig, og derfor jeg har en helt grundlæggende tro på, at forvandling er mulig for alle, der ønsker det og som tør gøre op med sig selv.” Hun fortsætter: ”Hvis man kigger på mig i dag og tænker, at det kan hun da sagtens sige, hun er da super privilegeret og virker sund og rask, så skulle man have kendt mig dengang. Jeg har vendt mit liv og mit helbred og mine overbevisninger 180 grader, og derfor ved jeg, at det kan lade sig gøre.”

I dag arbejder hun fuldtid med kinesiologien og modtager klienter hver dag i en klinik, der er indrettet i det hjem, hvor hun bor med sin familie. Cirka halvdelen af klientellet er børn, og kun cirka fem procent er mænd.

Hvilke problemer oplever du flest af hos dine klienter?

Det autoimmune fylder rigtig meget i mit daglige virke. Det er jo et kæmpe område med alt fra høfeber til virkelig alvorlige, invaliderende lidelser, hvor vigtige organer eller hele bevægeapparatet er angrebet. Jeg tænker, de kommer, fordi det er et område, hvor den moderne lægevidenskab virkelig må give fortabt, fordi hele præmissen for deres behandling er bundet op på medicinsk symptombehandling. Dermed er den jo helt anderledes, end den er for os alternative behandlere. Folk kommer med en pose medicin og beskeden om, at deres immunforsvar angriber deres krop uden grund, at det er kronisk, og noget de skal finde ud af at leve med. Men der er jo altid en grund, og vores krop angriber aldrig, aldrig sig selv. Vi søger at finde årsagen og behandle dér frem for at svække immunforsvaret yderligere med immunhæmmende medicin, som i virkeligheden kun gør problemet værre.

En gryde holder jo ikke op med at koge, fordi man lægger et låg på, og kronisk er kun et ord, jeg bruger om noget, der er lidt mere genstridigt end andet, indtil det ikke er kronisk længere. I min optik er symptombehandling et kæmpestort problem, som afholder dig fra at finde de egentlige årsager til dine lidelser og skabe ægte balance i dit liv, og det er virkelig en skam.

En anden meget stor gruppe af klienter er dem, der er stressede i større eller mindre grad. Det er ikke de alvorlige psykiske lidelser, men helt almindelige mennesker med arbejde og familie eller unge på vej ud i livet, som er overmandede af bekymringer, angst, søvnproblemer, tvangstanker og så videre. De har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen og går måske på kanten af en sygemelding, er sygemeldte eller har været det tidligere. Udadtil er de velfungerende og respekterede og jonglerer det, vi opfatter som helt almindelige liv, men læsset er bare blevet for stort.

Det er ingen hemmelighed, at det mest er kvinder og kvinder med deres børn. Det er bekymrende, ikke mindst fordi gruppen af børn helt ned i 1. klasse og yngre med lignende symptomer vokser. Vore forventninger til os selv er så tårnhøje, at vi har svært ved at få vore virkelige værdier til at stemme overens med vores faktiske virkelighed. Her oplever jeg heldigvis, at kinesiologien har en kæmpe berettigelse og gør en stor forskel ret hurtigt. De redskaber klienterne får og øvelser de lærer under behandlingerne, er livsændrende og giver mulighed for at holde sig selv i balance imellem og efter behandlingen.

Læs her hele interviewet med Zidsel Rosing: Livgivende samtaler med kroppen

Eva Gade

by

Liv & Sjæl har sat hypnoterapeut og coach Eva Gade stevne, for at høre hvordan hun bruger hypnose i sin praksis og hvilke positive erfaringer hun har med hypnose. Eva Gade arbejder på fuld tid som hypnotisør, hypnoterapeut, NLPterapeut og coach og har flere tusinde timers erfaring med én-til-én-sessioner med coaching, NLP og hypnose.

Hvordan oplever du interessen for hypnose i løbet af de år, hvor du har arbejdet som hypnoterapeut?
Igennem de ca. ni år, hvor jeg har været hypnoterapeut, har jeg heldigvis oplevet en stigende åbenhed og positiv nysgerrighed overfor hypnose og større og større kendskab til de muligheder, som hypnoterapi tilbyder. Der er stadigt flere mennesker, der ser hypnoterapi som en form for mentaltræning – som en bedre, hurtigere og nemmere vej end andre terapiformer, til for eksempel at blive fri af gamle indre barrierer, mønstre og problemer og få et liv, hvor de trives bedre og kan leve, som
de ønsker det.

Hvem opsøger dig typisk?
Det er i virkeligheden mennesker i alle aldre, fra alle samfundslag og med alle mulige former for jobs og uddannelsesmæssig baggrund, der kommer hos mig. Det er mest kvinder, men også mænd. Derudover har jeg igennem årene haft besøg af en hel del teenagere og børn fra 4 år og op.

Hvilke problemer oplever du flest af hos dine klienter?
Helt overordnet kan jeg sige, at jeg har flest sessioner, hvor klienten gerne vil arbejde med sit lave selvværd, med en angst/skræk/fobi, med at slippe en dårlig vane eller måske et uhensigtsmæssigt mønster. Problemerne varierer naturligvis fra person til person, og alderen spiller også ind. Hos voksne ser jeg for eksempel ofte præstationsangst, selvværdsproblemer, sukkertrang, tankemylder, søvnproblemer, traumer (for eksempel fra en barndom med misbrug hos forældrene), temperamentsproblemer, vægtproblemer og rygestop. Teenagere kommer for eksempel på grund af lavt selvværd, eksamensangst, tankemylder, manglende mening i livet, for stort pres/stress, søvnproblemer og hjemve. Hos børn oplever jeg typisk angst, neglebidning, selvværdsproblemer, effekt af mobning, søvnproblemer, hjemve og koncentrationsbesvær.

Hvilke dårlige vaner kan det for eksempel være?
Der er utroligt mange, som gerne vil slippe af med en overdreven sukkertrang, eller vil stoppe med at ryge, skrue ned for deres alkohol- eller colaforbrug eller stoppe med at bide negle. Jeg har med god effekt også haft klienter med for eksempel trikotillomani (dvs. impuls til at trække hår ud) og andre former for tvangshandlinger og –tanker. Ligeledes har hypnoterapi vist sig at have en positiv effekt ved OCD.

Hvilke typer angst eller fobier har du gode erfaringer med?
Generelt har hypnoterapi en god effekt ved alle former for angst, skrække eller fobier, da den slags er helt irrationelt. For eksempel ved de fleste personer med edderkoppefobi godt, at i Danmark er der ingen grund til at være bange for edderkopper, men når de så er i en situation, hvor de ser en edderkop, så løber det af med dem, og de formår på ingen måde at tænke logisk. Hypnoterapi griber netop angsten/skrækken an på en irrationel måde, idet det arbejder med det ubevidste sind/underbevidstheden, som styrer angst, og derfor virker hypnoterapi godt ved den slags. Jeg har mange gode erfaringer med for eksempel social fobi, flyskræk,
edderkoppeskræk, præstationsangst, angst for fugle eller insekter, emetofobi (angst for opkast), angst for at prøve nye ting (herunder også kræsenhed), angst for indbrud og ildebrand, separationsangst og angsten for at miste.

Hvorfor virker hypnoterapi så godt ved lavt selvværd?
Lidt forenklet sagt er det ofte sådan, at vi rationelt set som regel godt ved, at vi er gode nok. Det vil sige, hovedet ved det, men vi tror ikke altid på det, føler det ikke altid indeni os selv. Hypnoterapi kan via arbejdet med underbevidstheden hjælpe med at slippe gamle traumer, oplevelser og blive fri af tankemønstre, der har været med til at præge selvværdet negativt. Egostyrkelse kan være med til at åbne op for nye, mere hensigtsmæssige tanke og følelsesmønstre, som kan give mod på mere og dermed være med til at give positive oplevelser fremadrettet, som er med til at styrke selvværdet endnu mere.

Læs hele artiklen om hypnose og interview med Eva Gade her: Slip de dårlige vaner med hypnose