Kinesiologi – for bedre balance i kroppen

by

PhysiotherapyAlle informationer – tanker, følelser, oplevelser, sundhedstilstand – om det enkelte menneske er lagret i dets underbevidsthed. Denne viden kan via kinesiologisk behandling hentes frem og bruges som hjælp til selvhjælp. Det er kernen i kinesiologi. Vi ser nærmere på behandlingsformen og møder kinesiolog Zidsel Rosing og Kinesiologi-Akademiet, der hvert år uddanner kinesiologer fra hele landet.

 

Kinesiologi kommer af det græske ord kinesis, der betyder bevægelse og ordet logis, der betyder lære. Denne bevægelseslære er en holistisk behandlingsform, hvor der arbejdes med hele mennesket, mentalt, emotionelt, åndeligt, fysisk og kemisk. Det, der foregår et sted i kroppen, registreres af alle kroppens celler, fordi de kommunikerer præcist med hinanden.

I kinesiologien ses mennesket som bestående af kroppen, bevidstheden og tankerne, følelserne og meridian-energien. De forskellige dele påvirker hinanden indbyrdes. Det betyder at et symptom på ét område kan have sin årsag i et andet område. Et dagligdags eksempel er, når man får ondt i maven af nervøsitet.

Læs her hele artiklen: Kinesiologi – for bedre balance i kroppen

Sådan slipper du af med smerter

by

Help for hurting musclesAv, av, av. Der findes ikke noget værre, end når det gør ondt – og allerværst er det, når smerterne bare bliver ved og ved, uanset hvad man gør. Heldigvis kan man i langt de fleste tilfælde lindre sine smerter, både de midlertidige og de kroniske smerter.

Af Dorte J. Thorsen

Vi slipper ikke for dem, smerterne. De er en uundgåelig del af alles liv – i større eller mindre grad. Og de kan lige så godt opstå i sindet som i kroppen. Heldigvis er den gode nyhed, at vi kan gøre noget ved smerterne. Og er vi åbne og fordomsfrie, har vi endnu flere hylder at vælge på, når det handler om at finde lige netop det, der virker for os. For ligesom at smerte føles forskelligt fra person til person, så virker de mange smertelindrende midler og metoder også forskelligt fra menneske til menneske.

Fra vest og fra øst

Holdningerne til smertestilende midler er dog delte. Konflikten mellem vestlig og østlig medicin har således eksisteret i århundreder, og der findes stadig mange, der enten sværger til de piller og miksturer, som der udskrives på recept og hentes på et apotek – eller som på den anden side kun vil bruge de urter og de behandlingsmetoder, der har været praktiseret i årtusinder ude i Østen, og som gennem tiden er kommet til os i den vestlige verden.

Flere og flere – både i den etablerede lægeverden, i medicinalindustrien og hos de såkaldt alternative behandlere – får dog forståelsen af, at der ikke er tale om enten-eller, men om både-og. Der findes derfor også et hav af smertestillende behandlinger til at få bugt med alle hånde dårligdomme, og det er umuligt at komme ind på dem alle i dette tema.

Vi vil derfor fokusere på nogle af de mest udbredte behandlingers effekt, når det handler om primært at lindre de fire mest almindelige sygdomme i Danmark, som giver hyppige og ofte også store fysiske smerter, nemlig lænde- og rygsmerter, slidgigt, migræne og nakkesmerter.

Kilderne er diverse fagpersoner samt hjemmesider om smertestillende behandlinger, hvor vi har sammenholdt fakta, så de enkelte behandlinger kan præsenteres så neutralt som overhovedet muligt.

Læs her artiklen: Sådan slipper du af med smerter

Tema om reinkarnation

by

Reinkarnation, sjælevandring, genfødsel – kært barn har mange navne, og gennem alle tider har mennesker over hele kloden troet på sjælens, jegets evne til at overvinde den fysiske død – og blive genfødt.

Af Dorte J. Thorsen

Har vi levet før – og skal vi leve igen? Spørgsmålet har altid optaget mennesket, og endnu er der ingen, der har kunnet bevise noget, hverken i den ene eller anden retning. Der er heller ikke enighed om, at vi – i så fald genfødsel er en realitet – nødvendigvis genfødes som mennesker. Nogle mener, at vi lige så godt kan komme igen som dyr eller sågar insekter. LIV & SJÆL har heller ikke svaret, men vil i dette tema prøve at komme sagen lidt nærmere og selv prøve en såkaldt regression, hvor man føres tilbage til et tidligere liv.

Læs hele temaet her: Tema om reinkarnation

Jane Winther

by

JaneSlip stress og smerter – Fyld dit liv med healende lyd. For 30 år siden havde sangeren, musikeren og komponisten Jane Winther en lydoplevelse, som, når hun tænker på den, stadig klinger i hende – og som medvirkede til at føre hende ind på hendes livsvej som musiker og komponist med speciale i „musik til sjælen” og Skandinaviens førende importør af syngeskåle.

Af Maiken Buchwald
Foto: Ivar Olai Mjell

Jane Winther har altid følt, at hendes livsopgave var at skabe musik til sjælen. Musik, der hjælper os med at finde ind til vores inderste kerne – det stille sted indeni, hvor der er ro og klarhed, uanset hvor larmende verden udenom os er, som hun siger.
– Og her er mine synge- og klangskåle uundværlige. Skålene frembringer et væld af både toner og overtoner, som har en gavnlig virkning både i kroppen, nervesystemet, sindet og i felterne omkring kroppen. Min egen erfaring er også, at syngeskålene er et meget kraftfuldt redskab til at afstemme sindet, dæmpe ydre indtryk og bare kunne hengive sig til nuet. Lyden fra en syngeskål eller en klokke får mig til at blive mere bevidst om mit åndedræt og dermed blive mere nærværende. Jeg får den samme oplevelse af indre ro og stilhed, som jeg tidligere kun kunne opnå efter længere tids meditation.
Men det er svært at beskrive lyden fra en syngeskål. Den skal opleves! Og der findes lige så mange måder at arbejde med syngeskåle på, som der findes mennesker. Det handler om at finde den skål og den funktion, der passer til dig og den måde, du arbejder bedst på, pointerer hun.

Læs her hele interviewet med Jane Winther: Jane Winther – slip stress og smerter

 

 

Tema – Sådan siger du nej

by

annoyed angry woman with bad attitude giving talk to hand gesturVi kender det alle sammen. Vi har alt for meget om ørerne, men alligevel er det ofte svært at sige nej, når naboen spørger, om man lige har tid til en kop kaffe – eller chefen står ved skrivebordet med en ekstra opgave, der skal laves. Men hvis vi vil det bedste for os selv, skal vi lære at sige nej.

Danske kvinder er – trods rødstrømperne og en lang tradition for at sige til og fra – nogle af de dygtigste elever i flinkeskolen. Vi vil så gerne gøre det bedste for vores familie og vores venner, ligesom at kollegaerne og arbejdet heller ikke skal mangle noget.

Så vi slider og slæber, indtil vi ikke kan hænge sammen mere. Og vi siger ja til invitationer og samvær, som normalt er superhyggeligt, men ikke når vi sidder på nåle og tænker på alt det, som vi nu ikke kan nå, fordi vi sagde ja til den der kop kaffe. Det holder med andre ord ikke– og vi skal lære at sige nej. Men hvordan gør man så det?

Læs her: Tema – sådan siger du nej