Jeg er fra 1959, og jeg er uddannet til autoriseret psykolog. Det er en fem-årig fuldtids universitetsuddannelse efterfulgt af 2 år som praksiskandidat med tæt supervision på et fuldtidsarbejde med klienter. Jeg har haft egen klinik i Hørsholm siden 1999.
Da jeg arbejder med sammenhængen mellem sjæl, psyke og krop, har jeg også uddannet mig til healingmassør.
Den åndelige verden er dybt integreret i mig, og jeg tænker i helheder og sammenhænge. Jeg ved af erfaring fra eget liv og fra mit arbejde med mennesker gennem mange år, at vi selv kan påvirke retningen af vores liv ved kærligt og anerkendende at være bevidst tilstede og nærværende i nuet med det, som er lige nu – uanset hvad.
Mit fokus er at invitere og guide dig ind til en kærlig indre ro og væren, som åbner for dyb selvindsigt og giver grobund for et godt og kærligt selvværd, øget livskvalitet og livsglæde.
Det er i nuet, at vi, på baggrund af denne kærlige selvindsigt og rolig accept af det som er, kan beslutte og handle bevidst og ansvarsfuldt, så vi selv former vores fremtid i ønsket retning.
Der kan være mange grunde til at ønske psykologhjælp. Det kan være, du har problemer med lavt selvværd, angst, stress, depression eller har udfordringer i din familie eller på jobbet. Du måske svært ved at sove, har tankemylder, eller du har udfordringer i dit liv som særligt sensitiv- HSP. Eller der er andet i dit liv, du ønsker hjælp til.
Med baggrund i min store faglige viden og erfaring møder jeg dig respektfuldt fra hjertet lige der, hvor du er i livet. I valg af metoder anvender jeg det, som giver mening og er hjælpsom for dig og det, du ønsker hjælp til. Jeg arbejder ud fra et helhedssyn og inddrager også kropslige og meditative øvelser samt healing, når det ønskes.
Jeg tilbyder også telefonkonsultation, hvis du fx har svært ved at komme til klinikken eller af andre grunde foretrækker denne form. Her er det også muligt at få en kortere konsultation.
Har du en sundhedsforsikring vil du hos de fleste forsikringsselskaber kunne bruge den hos mig. Dette gælder fx. Danica, Sundhedssikring, Gjensidige, TopDanmark og PenSam.
Artikler
Læs min artikel i Liv & Sjæl: Skyggesider – Hvad mon mørket gemmer – 2009