Velkommen til DIN akupunkTUR!
I 2003 flyttede jeg til Holstebro for at studere ergoterapi. Jeg døjede med en kronisk tennisalbue, efter at have forsøgt mig med uddannelsen som grafiker. Min arm var fuldstændig følelsesløs, og til tider var det så slemt, at jeg hverken kunne sætte hår eller børste tænder. Ingen traditionel behandling havde haft nogen effekt, så jeg kontaktede Anne Marie Vester i Klinik Ny-Energi.
Ud over at hjælpe mig af med mine smerter, gjorde hun mig også opmærksom på, at det var blevet muligt at studere akupunktur i Holstebro. Det blev starten på en fantastisk spændende rejse ind i den alternative verden.
I 2008 uddannede jeg mig til øreakupunktør, og startede en klinik på fritidsbasis. Samtidig uddannede jeg mig til posturolog, da det går hånd i hånd med øreakupunkturen. I 2009 begyndte jeg at studere den traditionelle kinesiske akupunktur – TCM. Jeg er blevet fuldstændig bidt af denne tusinde år gamle behandlingsform, som i den grad udnytter kroppens fantastiske potentiale til at helbrede sig selv.
På denne måde har jeg lært fire effektive behandlingsmetoder.
Akupunktur
Akupunktur er en flere tusinde år gammel behandlingsmetode, der fortsat udvikles og praktiseres med forskellige teknikker. Det overordnede formål med behandlingen er at styrke kroppen til selv at reparere hvad der er nødvendigt, og ligeledes hvor det er nødvendigt. Du kan læse mere på min hjemmeside her.
Øreakupunktur
Teknikken går ud på at benytte øret som reflekszone, for at behandle både smerter og funktionelle forstyrrelser. Jeg kombinerer altid øreakupunktur med den traditionelle kinesiske akupunktur. Du kan læse mere her.
Myorefleks Terapi
Myo-refleks er en effektiv behandlingsform, der løsner op for låste muskler, og genskaber kroppens balance. Udføres uden brug af nåle. Du kan læse mere om behandlingen her.
Kranio sakral terapi til babyer
Jeg har taget kursus i Kranio sakrale teknikker til babyer, så evt. spændinger efter fødslen blidt kan reguleres. Rigtig mange af os går rundt med en spænding omkring den øverste nakkehvirvel, der stammer helt tilbage fra fødslen. Denne spænding kan ved babyer blidt reguleres.
Udtalelser:
Vi har en datter som har haft +40 sygedage per skoleår, de sidste par år. Desværre løb vi mod muren i det offentlige system, hvor vi til sidst ikke blev taget alvorligt. Lægerne mente ikke at vores datter fejlede noget, og de kunne ikke hjælpe. Derfor var det en fornøjelse at opleve den alternative tilgang til vores datters sundhed som Sanne anvender, og som gav resultat allerede efter første besøg. Vi var naturligt skeptiske, men oplevede en markant forandring med vores datter, hvor smerter/gener hurtigt forsvandt, og den glade pige kom tilbage. Og det helt uden medicin, men med en holistisk tilgang til kroppen! Vi priser os lykkelige for, at vi har fået den hjælp som Sanne har hjulpet vores datter med, og giver vores varmeste anbefalinger. – Lars & Gitte