Første gang Susanne Glending hørte om kraniosakralterapi var i 2001, da hendes yngste søn var ti måneder gammel. Han græd utrøsteligt hver nat, og Susanne var netop startet på arbejde efter barslen, hvorfor han skulle i dagpleje hos storebrors dagplejemor, som han allerede kendte og elskede. Alligevel græd han utrøsteligt hver nat. Hverken zoneterapi eller kiropraktik gjorde nogen særlig forskel. Tværtimod virkede det næsten som et overgreb på hendes lille søn, idet han tydeligvis ikke brød sig om det.
En mor fra storebrors mødregruppe var den frelsende engel; hun sendte Susanne en mail om kranio-sakralterapi med links til nettet, og Susanne bestilte straks en tid hos hendes terapeut. Terapeuten kunne mærke, at hans nakkehvirvler sad skævt, formentlig fordi han kom til verden ved et kejsersnit. Efter tre behandlinger sov Susannes søn glad og tilfreds hver nat – og hun var målløs. Over effekten, over hvor blid behandlingen var og over terapeutens fokus på at være i kontakt med hendes søn under behandlingerne. Dette var ikke et overgreb!
”Jeg bookede straks et helt forløb til mig selv, da jeg konstant havde ryg-, nakke- og hovedsmerter. Og igen blev jeg målløs over, hvor kraftfuldt noget så uendeligt blidt kunne være. Det føltes som en dans mellem mit og terapeutens nervesystem, hvor lag på lag blev skrællet af mine kropslige symptomer. Jeg forstod det ikke med hovedet, men min krop forstod det – og reagerede på det.”
Jurist i Red Barnet og Børnerådet
På dette tidspunkt sad Susanne på kontor og havde nok forestillet sig, at det var, hvad hun skulle lave resten af livet. I 1991 blev hun cand.jur. med speciale i børns og kvinders rettigheder – og hun brændte for at udbrede kendskabet til børns rettigheder i Danmark såvel som i resten af verden. Efter syv års ansættelse i Red Barnet var Susanne netop startet som juridisk fuldmægtig i Børnerådet.
”I Red Barnet indebar mit job blandt andet mange rejser for at finde egnede samarbejdspartnere i kampen for børns rettigheder. Fra 1995 til 1998 opholdt jeg mig i længere tid i henholdsvis Mozambique, Sydafrika, Uganda, Etiopien, Rwanda, Bangladesh, Indien samt Guatemala og Peru. Ligesom jeg flere gange var i Geneve i længere tid for at rådgive den danske regeringsdelegation i Børnekonventionen og i Bosnien-Hercegovina for at undervise Red Barnet-medarbejdere i Børnekonventionen.
Hvor spændende det end var, blev det for meget med alle de rejser, især fordi jeg i 1999 fik min første søn. Jeg fik drejet min stilling, så mit fokus primært var overholdelsen af Børnekonventionen i Danmark, og da chancen bød sig, skiftede jeg til Børnerådet i 2001, der er den danske vagthund på dette område.” Imidlertid oplevede Susanne en tiltagende uro og en ny utilfredshed med sit arbejdsliv.
Læs hele artiklen om Kranio-sakral terapi og Susanne Glendings rejse fra blød, men utilfreds jurist til livsglad terapeut her.
