Meditation er ikke en trend eller et modefænomen. Det er en samlende betegnelse for en lang række teknikker, som har været anvendt og udviklet i mange forskellige kulturer i årtusinder. Meditation er gammel visdom, hvis oprindelige formål var at opnå kundskab og selvindsigt – at se ind i- og forstå sig selv. Ved hjælp af forskellige metoder, gennemgår man en mental omvendelse fra ekstrem udadvendthed til dyb indadvendthed. Effekten opstå ved, at man sætter afspændingen i system og dagligt sætter tid af til at meditere. Som med medlemskortet til motionscentret kommer effekten af regelmæssig træning. Man kan kalde meditation for den daglige mentale motion.
Af Bjarne Nybo
IKKE ET SPØRGSMÅL OM TRO
Hvis man ikke tidligere har hørt om meditation, kan det virke lidt fremmedartet og eksotisk. Meditation er da også omgivet med en del myter om anderledes traditioner om alt fra røgelsespinde til guruer. Men effekten ved meditation kommer ikke ud af eksotiske ritualer eller tro i religiøs betydning. Alt hvad der kræves for at få effekt af meditation er regelmæssighed i udøvelsen af meditation og en bekvem siddestilling, som kan være alt fra yndlingsstolen derhjemme til pladsen i toget.
Den største udfordring før man begiver sig ud i at lære at meditere, er i virkeligheden evnen til at turde give slip. Vi er alle ofre for behovet for kontrol. Behov for kontrol dræner os for energi. Daglig praksis med meditation lærer os evnen at slippe behovet for kontrol.
Man behøver heller ikke tro på virkningen af meditation for at få effekt af meditation. Man kan oven i købet sige til sig selv, at man ikke tror på effekten af meditation, hvis blot man anvender den rette teknik, vil effekten komme alligevel. Så det er teknikken i sig selv og ikke ”placebo-effekten”, der giver virkningen.
DET MENTALE PUSTERUM
Vi har vænnet os til at holde vores sind og tanker i gang i næsten alle vores vågne timer. Vi arbejde, ser fjernsyn, underholder og underholdes. Vi er næsten konstant i gang med noget, eller på vej til noget. Vi er under konstant pres på vores job, forventninger fra familien, forventninger til os selv om for lidt motion, for lidt søvn, dårlig kost og de generelle livsstilsvalg vi foretager. Vi tager os ikke tid til at mærke efter, om vi er på den rette eller forkerte vej. Vi bombarderes så og sige konstant af impulser og indtryk, der går gennem vores 5 sanser.
Læs hele artiklen her.
Læs også: Meditation – Meditation for sundhedens skyld