Velkommen,
Alle parforhold oplever før eller siden problemer og gnidninger, som kan skabe afstand og dårlig stemning. Det kan være meget svært selv at løsne op for en fastlåst situation i et parforhold. Når følelserne er stærke, er det vanskeligt at bevare det kølige overblik, der skal til for at handle mere konstruktivt. Som parterapeut kan jeg hjælpe jer til at kommunikere på en måde, så I begge føler jer hørt og forstået. I vil blive bedre til at udtrykke og forstå de underliggende følelser og behov, der oftest ligger til grund for en konflikt.
Parterapi kan hjælpe jer til at:
- Genfinde kontakten og nærheden i forholdet
- Forstå de dybereliggende årsager til jeres konflikter
- Bryde negative mønstre
- Kommunikere respektfuldt med hinanden
- Få glæde og tryghed tilbage i hverdagen
- Bruge parforholdet som et personligt udviklingsredskab
- Skabe en fælles vision for jeres parforhold
- Afklare om jeres veje skal skilles og hjælpe jer bedst muligt gennem afskedsprocessen
I kan have glæde af parterapi hvis:
- Du ofte føler dig misforstået
- I diskuterer de samme ting igen og igen
- Intimiteten mellem jer er svær at finde ind til
- Der mangler nærvær og fortrolighed mellem jer
- Tilliden mellem jer har lidt skade
- I gerne vil have et mere bevidst og udviklende parforhold
Hvis du er i tvivl, om parterapi kunne være noget for jer, så tøv ikke med at kontakte mig. Du kan også læse meget mere om mig og parterapi på min hjemmeside her