TEMA – Sådan bliver du gode venner med din nattesøvn

by

Har du svært ved at falde i søvn? Er du træt i løbet af dagen? Så er du langtfra alene. Mange danskere lider af søvnløshed i større eller mindre grad, men heldigvis kan der gøres noget ved det. Bliv klogere på emnet i dette tema.

Af Af Dorte J. Thorsen

Vi ved godt, at nattesøvnen er vigtig for vores helbred, både det fysiske og det psykiske helbred. Det er så samtidig en viden, som kan gøre det sværere for os at komme ind i drømmeland.

Danskerne og søvnløshed
Allerførst skal man gøre sig klart, at søvnproblemer ikke kun handler om besvær med at falde i søvn, men at det også drejer sig om at vågne for tidligt, eller/og at man ikke kan sove igennem. Fælles for søvnproblemerne er, at man ikke vågner frisk og veludhvilet, og at man er træt i løbet af dagen. Andre symptomer på manglende (god) søvn er koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær, tristhed, depression og muskelsmerter.
Man inddeler typisk søvnløshed i forbigående søvnløshed, når det drejer sig om få dage, korterevarende søvnløshed, når der er tale om få ugers varighed – og så er der den kroniske søvnløshed, som varer fra måneder til år. De to første kategorier skyldes ofte et fremmed sengemiljø (ferie eller besøg hos familie for eksempel), akutte problemer på arbejdet eller privat, indlæggelse på hospital, akut sygdom og andet, som ikke er rart, men som ikke varer ved, og som kun sjældent gør permanent skade. En enkelt vågenat eller to ødelægger altså ikke noget for vores helbred.
Kronisk søvnløshed er derimod skidt. Det hænger ofte sammen med stress, med mere grundlæggende problemer i privaten eller på arbejdet, men også med en fejlvurdering af ens søvnbehov og et dårligt søvnmønster. Andre ting, som kan give kronisk søvnløshed, er psykiske lidelser og fysiske sygdomme, som man har i en længere periode – eller altid. Søvnapnø og urolige ben giver ofte også en kronisk dårlig søvn.

Søvnløshed er derudover et problem, som stiger med alderen – og det vurderes,  at halvdelen af alle danskere på et tidspunkt i deres voksne liv har et alvorligt problem med søvnløshed.

Søvnløshed er derudover et problem, som stiger med alderen – og det vurderes, at halvdelen af alle danskere på et tidspunkt i deres voksne liv har et alvorligt problem med søvnløshed, samt at 10-20 procent permanent lider af kronisk søvnløshed. Flere kvinder end mænd. Mange anvender derfor også sovemedicin. Tal viser helt op mod hver tiende dansker, men der er også andre metoder at ty til end de sovepiller, som man kun skal tage i samråd med ens læge og helst i så kort tid som overhovedet muligt.

Det kan du selv gøre
Søvnløshed er så langtfra altid et problem, som man kan løse selv. Og især hvis det drejer sig om den kroniske søvnløshed, skal der ofte hjælp til udefra. Men den forbigående og den korterevarende søvnløshed kan man selv gøre noget ved. Man kan prøve med at indrette sit soverum, så det bliver mørkt, stille og køligt – hvis det er muligt. Især for byboere kan det med mørket nemlig være svært, men så kan sorte rullegardiner være en løsning. Stilheden er også tit et stort problem i byen, men måske kan ørepropper hjælpe.

Læs hele artiklen her: Bliv venner med din nattesøvn

Find den rette alternative behandling for dig

by

Fra akupunktur til aromaterapi, fra reikihealing til zoneterapi. Hvad der er den bedste alternative behandling for dig, er ikke altid så nemt at finde ud af. Derfor har vi lavet denne lille guide, hvor vi gennemgår 12 af de mest populære behandlingsformer inden for det alternative.

Forskere ser igen og igen, at vores forventninger til helbredelse spiller en stor rolle i de psykologiske og fysiske fordele, vi oplever af en behandling. I en nylig undersøgelse, der blev offentliggjort i tidsskriftet Science Translational Medicine, så forskerne på mennesker med tilbagevendende migrænehovedpine i en periode med flere anfald og fandt ud af, at når læger fortalte patienter, at de havde høje forventninger om, at en behandling ville fungere godt, gjorde den det – selvom det var sukkerpiller. Andre undersøgelser har vist, at når patienter tror på effektiviteten af en terapi – uanset om de får tillid til deres behandler eller ej – kan det stimulere ægte fysiologiske reaktioner, herunder ændringer i hjertefrekvens, blodtryk og endda kemisk aktivitet i hjernen, der mindsker smerte, angst og træthed.

Denne forskning viser, at der er en række af psykologiske faktorer, der spiller en rolle med hensyn til, hvor godt en behandling virker, så pointen er, at hvis du søger behandling, som du tror, vil fungere, har den en bedre chance for at virke. Der er selvfølgelig andre vigtige faktorer, du skal overveje, inden du beslutter dig for, hvilken behandlingsform, du tror, der fungerer bedst for dig. Til at begynde med skal du være sikker på, at dit valg er en sikker mulighed for din tilstand: Du kan for eksempel tale med din læge, finde andre med samme lidelser som dig, for at finde ud af, hvad der hjalp dem mest.

Endelig er det vigtigt at være opmærksom på dine skiftende behov og være villig til at flytte dit behandlingsforløb efter behov. For eksempel kan dine rygsmerter være reduceret så meget, at
du ikke længere har brug for regelmæssige Rolfing-sessioner og i stedet er i stand til at forblive smertefri med lejlighedsvis akupunktur.

Med mange alternative behandlingsmuligheder til rådighed kan det være vanskeligt at finde den helt rigtige behandlingsform. For at hjælpe dig med at sortere igennem dine muligheder har vi sat forskellige overskrifter på de mange grupper af behandlingsformer, så du hurtigt kan se, hvilke der appellerer mest til dig lige nu, og overveje behandlingsmulighederne i det pågældende afsnit. Husk dog, at der er en god chance for, at du finder mange af de forskellige terapier gavnlige, så brug kun dette som udgangspunkt.

Læs hele artiklen her: Find den rette behandling for dig

Slip de dårlige vaner med hypnose

by

Det har stærkere effekt at forestille sig rask og velfungerende end at slå sig selv i hovedet med befalingen ”Jeg VIL være rask”. Styrkelse af forestillingsevnen kan opnås gennem dialog med underbevidstheden under hypnose.

 

Hypnose er en behandlingsmetode til positiv påvirkning af den ubevidste del af sindet. At være under hypnose er en trancelignende tilstand med koncentreret opmærksomhed overfor egne indre oplevelser.

Den øverste bevidsthed er koblet fra, og ydre indtryk udover terapeutens ord opfattes ikke. Tilstanden kan opnås efter at være blevet hjulpet til dyb fysisk og psykisk afslapning, der giver dig kontakt med din underbevidsthed og dermed til de ressourcer, vi alle er i besiddelse af.

En forudsætning er dog, at du selv oprigtigt ønsker hjælp ad denne vej og ikke bevidst eller ubevidst stritter imod. Ingen kan ufrivilligt bringes i hypnose, og terapeutens ord er aldrig beordrende, men tager udgangspunkt i de problemer og de ønsker, du selv har givet udtryk for i indledende samtale. Du kan afvise løsningsforslag, du ikke bryder dig om og har således fuld kontrol over, hvad du vil og ikke vil. Er du enig i terapeutens forslag, accepteres de af underbevidstheden og baner vej for ændringer i adfærd og tankegang.

Terapeuten taler lavmælt og monotont med mange gentagelser og bruger bl.a. forestillinger, der stimulerer dine egne forestillinger. Derved skærpes koncentrationen yderligere, og trancetilstanden bliver dybere. Hvor dybt ned den enkelte kan komme, er individuelt. Det skønnes, at 10% er uimodtagelige, mens andre 10% er stærkt modtagelige.

De mellemliggende 80% er ”mere eller mindre” modtagelige, alt afhængig af patientens samarbejdsvilje og hypnoterapeutens evner, erfaring, menneskeklogskab og personlighed.

Hvilke sygdomme kan behandles med hypnoterapi? 
Hypnose benyttes først og fremmest ved lidelser, der præges af angst og stress. Desuden finder behandlingen anvendelse ved andre sygdomme, hvor psykiske faktorer kan betyde meget, bl.a. astma og irritabel tyktarm. Andre behandlingsområder er tobaksafhængighed, smerter, fobier, tandlægeskræk og søvnproblemer.

Nogle behandlere bruger hypnose som hjælp til psykoterapi. Begrundelsen er, at den hypnotiserede patient har færre barrierer i sindet over for den psykoterapeutiske behandling, hvilket øger muligheden for at nå frem til den ønskede psykologiske indsigt.

En del praktiserende læger og speciallæger anvender hypnose som led i deres behandling. Det gælder blandt andet som hjælp til rygestop. Kliniske afprøvninger peger på, at hypnose kan mindske den angst og uro, som patienter kan rammes af i stressede situationer.

Således kan hypnoterapi være af værdi for kræftpatienter i kemoterapi, der generes af angst, smerter, kvalme og opkastning. Der kan også være effekt på panikangst og søvnbesvær, især når behandlingen kombineres med kognitiv adfærdsteori (en psykologisk behandling, der går ud på at bryde en vanemæssig og reflektorisk adfærd). En samlet analyse af den videnskabelige litteratur finder, at hypnoterapi forbedrer resultaterne af kognitiv adfærdsteori ved tilstande som fobi og angst. Hypnose kan have effekt ved astma, allergi og irritabel tyktarm, som er eksempler på sygdomme, hvor psykiske faktorer kan være med til at forværre symptomerne.

Læs her hele artiklen om hypnose: Slip de dårlige vaner med hypnose

 

Kranio-sakral terapi og helende hænder

by

Hver fjerde dansker har brugt alternativ behandling, viser undersøgelse. Vi ser nærmere på de mest populære alternative behandlingsformer og hvad de kan tilbyde.

Hvad gør man, hvis lægen har undersøgt en fra top til tå, men smerterne bare ikke vil gå væk? Eller man måske bare ikke føler, at man har det så godt, som man kunne? Så kigger mange danskere mod alternative behandlingsformer.

Ifølge en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, der udkom 16. januar 2019, så har mere end hver fjerde af de adspurgte i 2017 benyttet sig af en eller anden form for alternativ behandling indenfor det seneste år. Det svarer til, at knap 1,3 millioner voksne i Danmark har brugt én eller flere former for alternativ behandling inden for det seneste år. I 2005 var det en femtedel. Og samlet set har der været en stigning i andelen, der nogensinde har brugt alternativ behandling (altså enten inden for det seneste år eller tidligere), fra 44,4 % i 2005 til 54,8 % i 2017.

De mest populære alternative behandlingsformer

Men hvad er det nu lige kranio-sakral terapi er for noget, og hvad bruger man oftest healing til? Få overblikket over de fem mest brugte alternative behandlinger blandt danskerne her:

Læs her artiklen: Kranio-sakral terapi og helende hænder

 

Skriv for sjælen

by

At lære at skrive dine personlige tanker og følelser ned, er ikke kun en god måde at udtrykke sig selv på. Det har også vist sig at være god terapi, der kan hjælpe dig med at fokusere og beroliger sjælen.

 

At skrive er en god måde at udtrykke sig selv på, det virker afstressende og lærer dig mere om krop, sind og ånd. Det er en praktisk, personlig og billig måde at kaste lys over dine følelser og tanker, som gemmer sig bag de daglige rutiner. At begynde at skrive kan give dig indsigt i dit sande jeg og dine relationer med andre. Det er også en lektion i brutal ærlighed og det smukke ved ærlighed. Ved at blive konfronteret med den barske sandhed om os selv og vore kære, kan vi, ved at skrive tingene ned, komme af med de negative følelser og forbedre vore relationer og vores liv i almindelighed.

Alle kan have gavn af at skrive, uanset evner og talent. Alt, hvad du behøver for at komme i gang, er en pen og et stykke papir. At skrive er ikke kun en øvelse til emotionel, mental og fysisk healing og vækst, men er også en vidunderlig måde at komme i kontakt med dine intime ønsker og behov. Det skaber klarhed ved, at man udtrykker sig og virker som en værdifuld og produktiv måde at komme væk fra den daglige trummerum, og du får noget vigtig tid til at dyrke sjælen.

Læs her hele artiklen: Skriv for sjælen

Det mest naturlige i verden

by

Danskerne er glade for alternativ behandling, og især kvinderne har tillid til den alternative behandling. Mød her alternative behandlere – og bliv klogere på de forskellige alternative behandlingsformer, både de meget anvendte og de i Danmark mere ukendte.

Af Dorte J. Thorsen

Alternativ behandling er gennem de sidste årtier blevet en så naturlig del af danskernes liv og verden, at mange ikke tænker over, om den behandler, som de bruger, er såkaldt alternativ eller ej. Mange alternative behandlingsformer som for eksempel akupunktur bruges også af både læger og tandlæger. Så grænserne mellem de etablerede behandlinger og de alternative behandlinger er på mange måder ganske flydende.

Alternativ behandling i Danmark
Så hvordan ser den alternative verden ud i Danmark? Det undersøgte Statens Institut for Folkesundhed, som er en del af Syddansk Universitet, i en stor rapport, der udkom i 2017.

I rapporten, der hedder ”Alternativ behandling”, kan man læse, at i alt 1,3 millioner danskere modtog alternativ behandling i 2017. Det vil altså sige, at tæt på hver tredje dansker modtog alternativ behandling i 2017 (27,5 procent).

Det er en stigning på næsten 20 procent, hvis man sammenligner med det tilsvarende tal i 1987, hvor kun ti procent af befolkningen var til alternativ behandler.

Det er især kvinderne, som bruger de alternative behandlere. Hver tredje klient er således en kvinde, mens hver femte er en mand. De unge mænd og de ældste mænd er de grupper, der isoleret set går allermindst til alternativ behandler – sandsynligvis af to forskellige grunde. De unge føler sig stærke og sunde, og de ældste, at en alternativ behandling alligevel ikke vil kunne hjælpe dem.

Vi ser nærmere på 9 klassiske alternative behandlingsformer og 5 mere ukendte alternative behandlingsmetoder.

Læs her hele artiklen: Tema-om-alternativ-behandling