• Home
  • Artikler fra Liv og Sjæl
  • Behandlere
  • Hvem er vi og persondatapolitik
  • Kontakt

Find din egen balance med healingsmassage

May 11, 2023 by Magasinet Liv & Sjæl

healingsmassge

Healingsmassage er et unikt redskab til at forstå og kunne bearbejde sammenhængen mellem den fysiske krop, psyken og den spirituelle side af livet. Selve healingsmassagen er en meget rolig, omsorgsfuld massage, som støtter modtageren i at synke ind i en dyb, indre stilhed og hjælper til at mærke krop og følelser mere intenst og levende.

Healingsmassage er nænsomme, blide og omsorgsfulde strøg, hvor massøren lader energi forplante sig langt ind i kroppen på modtageren. Der er ingen musik i lokalet, og man taler ikke sammen under massagen, så man er overladt til tanker, billeder og sindsstemninger, som giver en ekstra oplevelse af massagen.
De blide strøg og den totale stilhed gør, at man kommer dybere ind i afslapningen end ved en “normal” massage, det føles som om, afspændingen når dybere end ved muskelafspænding, og man får kontakt med sig selv på en helt anden måde.
Men det er ikke kun tale om massage. Det er også samtale, hvor man starter med en kort snak om, hvor du er med dig selv lige nu. Her kan der spørges ind til, hvorfor man kommer, om det blot er for afslapningen i massagen, eller om man har et konkret problem. Det kan være ømhed eller smerte i kroppen, stress eller lignende.Healingsmassørens uddannelse deler sig nemlig mellem praktiske øvelser og psykologiundervisning, og på den måde har massøren mulighed for at gå i dybden med de problemer, som kan være skyld i spændinger i kroppen.

Nærvær og omsorg

Healingsmassage handler om nærvær og omsorg. Uden nærvær og omsorg opnår man ikke den ønskede effekt, nemlig at man som modtager, kan føle sig tryg nok til at turde give slip og bare mærke hvad der sker i en, i kroppen og i sindet. Healingsmassagen hjælper kroppen med at finde sin egen balance, og man vil kunne mærke det både fysisk og mentalt.

Healingsmassage handler blot om at tage imod
Her er ingen krav om at præstere eller leve op til noget.
Healingsmassage er helkropsmassage og følelsen af at være rummet af et andet menneske uden fordomme, forbehold og forventninger.

Krop og psyke hænger sammen

Krop og psyke hænger nemlig sammen og påvirker hinanden gensidigt. Hvad der sker i kroppen, påvirker dine tanker og følelser, og hvad du går og tænker på og har af følelser, sætter sig i kroppen.For at løsne op på en spænding i kroppen, er man også nødt til at se på, om den spænding har et psykisk element. Og omvendt, du kan have et mægtigt tankemylder og de kan sagtens have et fysisk element i sig. Ved at få massage specielt af de områder af kroppen, som kobler sig psykisk til dine tanker, kan der skabes mere ro i dine tanker og følelser.

Læs her hele artiklen: Find din egen balance med healingsmassage

healingsmassage

Læs også artiklen Alternativ behandling – det mest naturlige i verden.

Filed Under: Healing, Liv og Sjæl

Healing – Tema om healing

June 26, 2020 by Magasinet Liv & Sjæl

healingI vores artikelserie om alternative behandlinger går vi denne gang tæt på healing, som findes i flere varianter. Tidligere har vi skrevet om Reiki Healing, og nu ser vi på Esoterisk Triangel Healing, på Smertehealing og på Healingsmassage, det sidste kombineret med stærk intuition eller clairvoyance.

Healing udføres af en healer, som ved hjælp af psykiske kræfter overfører energi til klienten og dermed lindrer, formindsker, i bedste fald helbreder fysiske og psykiske lidelser. Healeren bliver kanal for helbredende energi og videre fører den til det syge/uafbalancerede område. Samtidig aktiveres klientens selvhelbredende mekanismer. Det overordnede mål for healing er at give mennesker indsigt i sig selv og forståelse for egne handlinger, tanke- og følelsesmønstre, så der skabes øget frihed og handlekraft i den enkeltes liv.

Behandlingen indledes altid med en samtale om klientens problem/lidelse, og der spørges ind til symptomer, forløb, medicinforbrug og livsstil uden dog at gå dybt ind i følelser. Under selve healingen ligger eller sidder klienten fuldt påklædt. Nogle healere arbejder direkte på kroppen, andre via klientens aura eller med både krop og aura. Ved healingsmassage ligger du dog afklædt, kun med trusser på. Healing anvendes til bl.a. hovedpine, migræne, depression, stress, lavt selvværd, angst, sorg, rygproblemer, psykosomatiske smerter og bivirkninger ved kræftbehandling.

Sjælekontakt
Grethe Schübeler, Humlebæk i Nordsjælland, udfører en særlig form -Esoterisk Triangel Healing – bygget på de vejledninger, som Alice A. Bailey (1880-1949) fik kanaliseret fra den tibetanske mester Djwhal Kul, og som hun beskrev i sine bøger om teosofi. Det er en healingsform, som kan heale det, der ikke umiddelbart er synligt, og som ligger bag problemet. Healingen forudsætter, at behandleren kan skabe kontakt til sin egen og til klientens sjæl og til den guddommelige gnist, som i teosofien kaldes for Jeg-Er-Nærværelsen. Derigennem påkaldes de energier, man ønsker at anvende, og healingen sker fra klientens sjæleplan og ned i dennes fysiske krop.

Læs hele temaet her. 

Læs også: Healing – Healingsmassage – Find vej til dine fineste facetter

Filed Under: Healing, Liv og Sjæl

Healingsmassage – find vej til dine fineste facetter

June 26, 2020 by Magasinet Liv & Sjæl

healingsmassage - Kilden - 2009_Side_1Healingsmassage er blevet praktiseret i Danmark i mange år. Liv & Sjæl sendte en af sine journalister på et 5-dages grundkursus. Hun fik en god indsigt – ikke blot i massagen, men også i sig selv.

Af Mette Bernt

Theres is no substitute for the human touch. Sådan lyder budskabet på den briks, der står i midten af det store kursus lokale. Ret smart slogan på sådan en briks, tænker jeg, der lever af at skrive. Da jeg kigger på sætningen igen på kursets femte og sidste dag, giver ordene en helt anden betydning. For her ved jeg, at healingsmassagen ikke har som mål hverken at fjerne smerter eller livstruende sygdomme. Til gengæld er dens ypperste formål at give os indsigt i, hvad vi hver især rummer.

Den gode kontakt
Healingsmassagen er nænsomme, blide og omsorgsfulde strøg, hvor massøren lader energi forplante sig langt ind i kroppen på modtageren. Ingen musik påvirker
stemningen og massagen kan derfor blive som en fin ordløs dialog mellem to mennesker. En dialog, der bliver fulgt op af en samtale omkring de stemninger, billeder, tanker og følelser, der måske dukker op under massagen.

Personligt kommer jeg til at opleve, hvordan disse strøg bringer mig i dyb kontakt med det inderste og fineste i mig selv. Det er som at få løftet en flig til noget væsentligt og meget dyrebart. En større mening, som på engang er meget nærværende og på nogle områder uforklarlig.

Indsigt og udvikling
Ikke alle, der deltager i kurser på Kilden, kommer med ønsket om selv at blive terapeut. Flere kursister kommer derimod for at opnå en personlig udvikling. Netop den personlige indsigt og udvikling er for Jørgen og Inga-Clara, der startede Kilden for 20 år siden, udgangspunktet for, at man kan blive en god terapeut. Ganske enkelt fordi man kun kan vejlede andre, hvis man har oplevet healingsmassagen på egen krop – og sjæl. Først da har man forståelsen af, at massagen ikke skaber helhed og fuldendt forandring lige med ét.
For healingsmassage handler om indsigt. En indsigt, som ikke kommer helt af sig selv – eller måske er det netop, det den gør. Kunsten er nemlig at give slip og mærke, hvad man giver og modtager uden fordomme og forventninger. Selvkritikken skal lægges bagerst på allerfjerneste hylde. Her gælder ingen krav om at skulle præstere eller leve op til noget. Det mærker jeg med det samme, jeg træder ind i kursuslokalet. Det er ikke noget, der bliver sagt, og jeg er naturligvis påvirket af min tilgang til dagene: Jeg er åben, har valgt at rive fem dage ud af kalenderen for blot at være mig uden at tænke på, hvad jeg er værd som kæreste, mor, søster, datter eller veninde.

Læs her artiklen: healingsmassage – Kilden

Læs også: Healing – Healing kan få din krop i tale

Filed Under: Healing, Liv og Sjæl

Healing kan få din krop i tale

June 26, 2020 by Magasinet Liv & Sjæl

Healing - Healing kan få din krop i tale - 2006_Side_1En af hemmelighederne ved healing ligger i brugen af ord og symboler, som kroppen kan mærke, viser antropologisk forskning.

Et af de spørgsmål, man ofte støder på, når talen falder på alternativ behandling, er spørgsmålet: Jamen, virker det? Det gælder ikke mindst inden for spirituel healing. Måske fordi healing arbejder med usynlige energistrømme, håndspålæggelse og forestillinger om en åndelig verden med skytsengle og guider. Healing bliver med andre ord i nogle sammenhænge betragtet som hokus pokus, der hører hjemme blandt heksedoktorer og mirakelmagere i fjerne kulturer. Den holdning får næring af, at naturvidenskaben indtil videre ikke har kunnet føre bevis for, at healing har en medicinsk effekt.

DET BEGYNDER I KROPPEN
Ikke desto mindre er der flere og flere danskere, der opsøger healere, når kroppen gør knuder, og livet gør ondt, viser tallene fra Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling. Akupunktur, zoneterapi og massage topper ganske vist stadig blandt de foretrukne alternative behandlingsmåder, men spirituel healing ligger på en fjerdeplads. På den baggrund er antropolog og Ph.D. Ann Maria Ostenfeld-Rosenthal fra Aarhus Universitetshospital gået ind i spørgsmålet om behandlingens virkning fra en social og kulturel vinkel, hvorfra hun ser healing som et helbredelses-ritual. Hun har talt med en række mennesker, der har været hos healer, og er ikke i tvivl:

Healing har en virkning. For, som hun siger det:
Folk ville vel ikke gå til healing, hvis det var meningsløst? Altså jeg tager ikke stilling til, om der populært sagt kommer stråler ud af healernes hænder, men jeg forholder mig til, hvad klienterne siger, de mærker, siger Ann Maria Ostenfeld-Rosenthal. Antropologer har forsket i ritualer over hele verden og set, at de virker. Og det er i det lys, at jeg nu har forsket i healing herhjemme.

Hendes resultat tyder på, at man kan skabe et nyt billede af sin krop under healing – f.eks. ændre det fra sygt til rask – og ikke bare tro på det nye billede, men ligefrem sanse det i sin krop og dermed føle et større velbefindende eller få mere livsmod. Det sker bl.a. ved hjælp af ord og symboler i en proces, hvor healeren er en slags coach for klienten. Undersøgelsen tyder med andre ord på, at healing kan hjælpe mennesker til at få det bedre, hvorimod den ikke beskæftiger sig med, hvorvidt healing direkte kan kurere bestemte sygdomme, eller hvorvidt der i målbar forstand er noget om det med energistrømmene.

Læs her artiklen: Healing – Healing kan få din krop i tale

Læs også: Healing – Psykisk healing

Filed Under: Healing, Liv og Sjæl

Healing – Psykisk healing

June 26, 2020 by Magasinet Liv & Sjæl

healing - psykisk healing - 2006Gentager du samme dumme vaner i hverdagen? Mangler du selvværd? Eller føler du dig hæmmet over for venner og kolleger? Det stammer alt sammen fra barndommen, mener healer og clairvoyant Sisselmaya Stern. Hun har udviklet behandlingsformen psykisk healing, der kan forløse fortidens smerter og skabe kontakt til dét, hun kalder vores autentiske selv.

Institut for personlig udvikling ligger midt i København. Men det pulserende byliv forsvinder sporløst og erstattes af en aura af ro og fordybelse, når man
træder indenfor. Alle rum er indrettet efter Feng Shui-princippet. På væggene hænger billeder af indiske guruer. Et lille springvand klukker stille henne i
vindueskarmen og de store, bløde sofaer indbyder til at koble helt af. I disse fredfyldte omgivelser har Sisselmaya Stern arbejdet som underviser og behandler siden 1999. Det er også her, hun har udviklet psykisk healing, der er en særlig behandlingsform, hvor hun kombinerer healing og psykoterapeutisk arbejde.

BLOKERINGER SIDDER I KROPPEN
I psykisk healing fokuseres på både den psykiske og fysiske del af mennesket. Sisselmaya selv er oprindeligt uddannet i psykologi. Hun mener også, man kan nå langt med psykoterapi og bruger den aktivt, når hun behandler med psykisk healing. Men det er ikke nok kun at tale om problemerne.
”Vi skal have kroppen med! Ubehagelige og traumatiske oplevelser fra barndommen giver følelsesmæssige blokeringer senere i livet. Og blokeringerne sætter sig altid i kroppen”, siger Sisselmaya og læner sig roligt
tilbage i den store kurvestol, inden hun fortsætter:
”Næsten alle har oplevet at blive svigtet som børn, og mange har gennemlevet alvorligere forhold som misbrug i familien, vold og seksuelle overgreb. Hvis man ikke får bearbejdet sine oplevelser, bliver blokeringerne ved med at være der. Så vil man gentage de gamle, dårlige mønstre og vaner fra barndommen. – eller man kan simpelthen blive fysisk syg”.

Psykiske problemer sætter sig nemlig ofte i kroppen i form af bl.a. smerter, talebesvær, kvalme og ubehag eller i værste fald kroniske sygdomme. De mennesker, der kontakter Institut for personlig udvikling, er dog
ikke nødvendigvis syge. Mange kommer her, fordi de f.eks. er nedtrykte og utilfredse med forhold i deres privatliv eller på arbejdspladsen, fordi de føler, at de er gået i stå, eller generelt er bange for at realisere
deres drømme.

Læs hele artiklen her. 

Læs også: Reiki healing – Tema om Reiki Healing

Filed Under: Healing, Liv og Sjæl

Søg artikler fra Liv & Sjæl

 

 

    

 

 

Archives

  • January 2025
  • October 2024
  • June 2024
  • April 2024
  • February 2024
  • October 2023
  • August 2023
  • July 2023
  • May 2023
  • April 2023
  • March 2023
  • February 2023
  • January 2023
  • December 2022
  • November 2022
  • October 2022
  • September 2022
  • August 2022
  • June 2022
  • May 2022
  • April 2022
  • March 2022
  • February 2022
  • January 2022
  • November 2021
  • October 2021
  • September 2021
  • June 2021
  • January 2021
  • June 2020
  • February 2020
  • January 2020
  • January 2018
  • November 2017
  • July 2016
  • June 2016
  • May 2016
  • April 2016

© Copyright 2024 Behandler Guiden · All Rights Reserved · Powered by behandlerguiden.dk · With help from e-studio.dk · Login