Gentager du samme dumme vaner i hverdagen? Mangler du selvværd? Eller føler du dig hæmmet over for venner og kolleger? Det stammer alt sammen fra barndommen, mener healer og clairvoyant Sisselmaya Stern. Hun har udviklet behandlingsformen psykisk healing, der kan forløse fortidens smerter og skabe kontakt til dét, hun kalder vores autentiske selv.
Institut for personlig udvikling ligger midt i København. Men det pulserende byliv forsvinder sporløst og erstattes af en aura af ro og fordybelse, når man
træder indenfor. Alle rum er indrettet efter Feng Shui-princippet. På væggene hænger billeder af indiske guruer. Et lille springvand klukker stille henne i
vindueskarmen og de store, bløde sofaer indbyder til at koble helt af. I disse fredfyldte omgivelser har Sisselmaya Stern arbejdet som underviser og behandler siden 1999. Det er også her, hun har udviklet psykisk healing, der er en særlig behandlingsform, hvor hun kombinerer healing og psykoterapeutisk arbejde.
BLOKERINGER SIDDER I KROPPEN
I psykisk healing fokuseres på både den psykiske og fysiske del af mennesket. Sisselmaya selv er oprindeligt uddannet i psykologi. Hun mener også, man kan nå langt med psykoterapi og bruger den aktivt, når hun behandler med psykisk healing. Men det er ikke nok kun at tale om problemerne.
”Vi skal have kroppen med! Ubehagelige og traumatiske oplevelser fra barndommen giver følelsesmæssige blokeringer senere i livet. Og blokeringerne sætter sig altid i kroppen”, siger Sisselmaya og læner sig roligt
tilbage i den store kurvestol, inden hun fortsætter:
”Næsten alle har oplevet at blive svigtet som børn, og mange har gennemlevet alvorligere forhold som misbrug i familien, vold og seksuelle overgreb. Hvis man ikke får bearbejdet sine oplevelser, bliver blokeringerne ved med at være der. Så vil man gentage de gamle, dårlige mønstre og vaner fra barndommen. – eller man kan simpelthen blive fysisk syg”.
Psykiske problemer sætter sig nemlig ofte i kroppen i form af bl.a. smerter, talebesvær, kvalme og ubehag eller i værste fald kroniske sygdomme. De mennesker, der kontakter Institut for personlig udvikling, er dog
ikke nødvendigvis syge. Mange kommer her, fordi de f.eks. er nedtrykte og utilfredse med forhold i deres privatliv eller på arbejdspladsen, fordi de føler, at de er gået i stå, eller generelt er bange for at realisere
deres drømme.
Læs hele artiklen her.
Læs også: Reiki healing – Tema om Reiki Healing