Liv & Sjæl har sat hypnoterapeut og coach Eva Gade stevne, for at høre hvordan hun bruger hypnose i sin praksis og hvilke positive erfaringer hun har med hypnose. Eva Gade arbejder på fuld tid som hypnotisør, hypnoterapeut, NLPterapeut og coach og har flere tusinde timers erfaring med én-til-én-sessioner med coaching, NLP og hypnose.

Hvordan oplever du interessen for hypnose i løbet af de år, hvor du har arbejdet som hypnoterapeut?
Igennem de ca. ni år, hvor jeg har været hypnoterapeut, har jeg heldigvis oplevet en stigende åbenhed og positiv nysgerrighed overfor hypnose og større og større kendskab til de muligheder, som hypnoterapi tilbyder. Der er stadigt flere mennesker, der ser hypnoterapi som en form for mentaltræning – som en bedre, hurtigere og nemmere vej end andre terapiformer, til for eksempel at blive fri af gamle indre barrierer, mønstre og problemer og få et liv, hvor de trives bedre og kan leve, som
de ønsker det.

Hvem opsøger dig typisk?
Det er i virkeligheden mennesker i alle aldre, fra alle samfundslag og med alle mulige former for jobs og uddannelsesmæssig baggrund, der kommer hos mig. Det er mest kvinder, men også mænd. Derudover har jeg igennem årene haft besøg af en hel del teenagere og børn fra 4 år og op.

Hvilke problemer oplever du flest af hos dine klienter?
Helt overordnet kan jeg sige, at jeg har flest sessioner, hvor klienten gerne vil arbejde med sit lave selvværd, med en angst/skræk/fobi, med at slippe en dårlig vane eller måske et uhensigtsmæssigt mønster. Problemerne varierer naturligvis fra person til person, og alderen spiller også ind. Hos voksne ser jeg for eksempel ofte præstationsangst, selvværdsproblemer, sukkertrang, tankemylder, søvnproblemer, traumer (for eksempel fra en barndom med misbrug hos forældrene), temperamentsproblemer, vægtproblemer og rygestop. Teenagere kommer for eksempel på grund af lavt selvværd, eksamensangst, tankemylder, manglende mening i livet, for stort pres/stress, søvnproblemer og hjemve. Hos børn oplever jeg typisk angst, neglebidning, selvværdsproblemer, effekt af mobning, søvnproblemer, hjemve og koncentrationsbesvær.

Hvilke dårlige vaner kan det for eksempel være?
Der er utroligt mange, som gerne vil slippe af med en overdreven sukkertrang, eller vil stoppe med at ryge, skrue ned for deres alkohol- eller colaforbrug eller stoppe med at bide negle. Jeg har med god effekt også haft klienter med for eksempel trikotillomani (dvs. impuls til at trække hår ud) og andre former for tvangshandlinger og –tanker. Ligeledes har hypnoterapi vist sig at have en positiv effekt ved OCD.

Hvilke typer angst eller fobier har du gode erfaringer med?
Generelt har hypnoterapi en god effekt ved alle former for angst, skrække eller fobier, da den slags er helt irrationelt. For eksempel ved de fleste personer med edderkoppefobi godt, at i Danmark er der ingen grund til at være bange for edderkopper, men når de så er i en situation, hvor de ser en edderkop, så løber det af med dem, og de formår på ingen måde at tænke logisk. Hypnoterapi griber netop angsten/skrækken an på en irrationel måde, idet det arbejder med det ubevidste sind/underbevidstheden, som styrer angst, og derfor virker hypnoterapi godt ved den slags. Jeg har mange gode erfaringer med for eksempel social fobi, flyskræk,
edderkoppeskræk, præstationsangst, angst for fugle eller insekter, emetofobi (angst for opkast), angst for at prøve nye ting (herunder også kræsenhed), angst for indbrud og ildebrand, separationsangst og angsten for at miste.

Hvorfor virker hypnoterapi så godt ved lavt selvværd?
Lidt forenklet sagt er det ofte sådan, at vi rationelt set som regel godt ved, at vi er gode nok. Det vil sige, hovedet ved det, men vi tror ikke altid på det, føler det ikke altid indeni os selv. Hypnoterapi kan via arbejdet med underbevidstheden hjælpe med at slippe gamle traumer, oplevelser og blive fri af tankemønstre, der har været med til at præge selvværdet negativt. Egostyrkelse kan være med til at åbne op for nye, mere hensigtsmæssige tanke og følelsesmønstre, som kan give mod på mere og dermed være med til at give positive oplevelser fremadrettet, som er med til at styrke selvværdet endnu mere.

Læs hele artiklen om hypnose og interview med Eva Gade her: Slip de dårlige vaner med hypnose

 

Første gang Susanne Glending hørte om kraniosakralterapi var i 2001, da hendes yngste søn var ti måneder gammel. Han græd utrøsteligt hver nat, og Susanne var netop startet på arbejde efter barslen, hvorfor han skulle i dagpleje hos storebrors dagplejemor, som han allerede kendte og elskede. Alligevel græd han utrøsteligt hver nat. Hverken zoneterapi eller kiropraktik gjorde nogen særlig forskel. Tværtimod virkede det næsten som et overgreb på hendes lille søn, idet han tydeligvis ikke brød sig om det.

En mor fra storebrors mødregruppe var den frelsende engel; hun sendte Susanne en mail om kranio-sakralterapi med links til nettet, og Susanne bestilte straks en tid hos hendes terapeut. Terapeuten kunne mærke, at hans nakkehvirvler sad skævt, formentlig fordi han kom til verden ved et kejsersnit. Efter tre behandlinger sov Susannes søn glad og tilfreds hver nat – og hun var målløs. Over effekten, over hvor blid behandlingen var og over terapeutens fokus på at være i kontakt med hendes søn under behandlingerne. Dette var ikke et overgreb!

”Jeg bookede straks et helt forløb til mig selv, da jeg konstant havde ryg-, nakke- og hovedsmerter. Og igen blev jeg målløs over, hvor kraftfuldt noget så uendeligt blidt kunne være. Det føltes som en dans mellem mit og terapeutens nervesystem, hvor lag på lag blev skrællet af mine kropslige symptomer. Jeg forstod det ikke med hovedet, men min krop forstod det – og reagerede på det.”

Jurist i Red Barnet og Børnerådet
På dette tidspunkt sad Susanne på kontor og havde nok forestillet sig, at det var, hvad hun skulle lave resten af livet. I 1991 blev hun cand.jur. med speciale i børns og kvinders rettigheder – og hun brændte for at udbrede kendskabet til børns rettigheder i Danmark såvel som i resten af verden. Efter syv års ansættelse i Red Barnet var Susanne netop startet som juridisk fuldmægtig i Børnerådet.

”I Red Barnet indebar mit job blandt andet mange rejser for at finde egnede samarbejdspartnere i kampen for børns rettigheder. Fra 1995 til 1998 opholdt jeg mig i længere tid i henholdsvis Mozambique, Sydafrika, Uganda, Etiopien, Rwanda, Bangladesh, Indien samt Guatemala og Peru. Ligesom jeg flere gange var i Geneve i længere tid for at rådgive den danske regeringsdelegation i Børnekonventionen og i Bosnien-Hercegovina for at undervise Red Barnet-medarbejdere i Børnekonventionen.

Hvor spændende det end var, blev det for meget med alle de rejser, især fordi jeg i 1999 fik min første søn. Jeg fik drejet min stilling, så mit fokus primært var overholdelsen af Børnekonventionen i Danmark, og da chancen bød sig, skiftede jeg til Børnerådet i 2001, der er den danske vagthund på dette område.” Imidlertid oplevede Susanne en tiltagende uro og en ny utilfredshed med sit arbejdsliv.

Læs hele artiklen om Kranio-sakral terapi og Susanne Glendings rejse fra blød, men utilfreds jurist til livsglad terapeut her.

At jeg skulle komme til at arbejde med krop og sind var noget, som gav sig selv. Jeg har trænet min krop hele livet – og været i terapi, siden jeg var 14 år. Både krop og sind ønsker nemlig hele tiden fuld opmærksomhed og omsorg, så man kan være i balance med sig selv, leve helt og fuldt – og det gør jeg.

 

Jeg træner således stadig både styrke og balance, præcis som jeg gjorde som ung, hvor jeg dansede semiprofessionelt modern dance. Men der har været tider, hvor det har været anderledes. Jeg blev for eksempel skilt i 2011, og det er først i løbet af det sidste års tid, at jeg er kommet i gang med at træne min krop igen. Det kan nemlig være svært at nå alting, når meget i livet er spændende. Så det handler om at holde balancen. Nogle gange må jeg derfor slippe noget, som jeg ellers holder meget af, for at tage vare på andre områder af tilværelsen.

Men jeg har også prøvet meget. Jeg har danset ballet, svømmet, løbet og dyrket styrketræning. Jeg har gået på idrætshøjskole og har undervist i både styrketræning og cirkeltræning, som man bruger inden for militæret. Så jeg har en god kropsforståelse kombineret med, at jeg kender kroppen og dens signaler – og bruger det i mine behandlinger. For kroppen fortæller os hele tiden, hvad der sker i og med os – og den råber op, hvis der er noget galt. Fysiske smerter og problemer har nemlig altid udspring i psykiske smerter og uro.

Jeg har en god kropsforståelse kombineret med, at jeg kender kroppen og dens signaler – og bruger det i mine behandlinger. For kroppen fortæller os hele tiden, hvad der sker i og med os – og den råber op, hvis der er noget galt.

Læs her hele interviewet med Rikke Godthjælp: Der er potentiel læring i alt

GODTHJÆLP INSTITUTE

Susse C.C. Persson er oprindeligt kontoruddannet og arbejder stadig som salgskoordinator. Men derudover er hun også certificeret tankefeltterapeut og certificeret NGH Master-hypnoterapeut og har sin praksis i København, hvor hun tilbyder både tankefeltterapi og hypnose. Susse C.C. Persson har arbejdet med tankefeltterapi i over 12 år og hypnose i mere end to år. Endelig er Susse C.C. Persson også certificeret Life Coach og uddannet som Reiki-healer. Liv & Sjæl har spurgt hende, hvordan hun behandler i vores nye serie ”SÅDAN BEHANDLER JEG”.

Læs mere her: Sådan behandler jeg – Susse C. C. Persson

Kom dine dårlige vaner til livs med Mindfulness. De fleste af os har vaner, der ikke er gode for os. Vi trøstespiser, arbejder for meget, bruger for meget tid med at surfe på nettet og så videre. Heldigvis kan du ved hjælp af mindfulness-træning få vendt de dårlige vaner til nogle, der er langt bedre for dig på sigt.

Af Annette Aggerbeck,
www.aggerbeck-kommunikation.dk

Ifølge stresscoach og mindfulness-instruktør Birthe Buhl er mange af os ikke opmærksomme på, hvad der sker omkring os. Vi er i stedet opslugt af tanker – planlægningstanker, triste
tanker, bekymringstanker og så videre. ”Når vi ikke er nærværende og opmærksomt til stede i livet, kommer vi lettere til at reagere automatisk og gør os ikke klart, om vi handler
hensigtsmæssigt. Når vi lever på autopilot, risikerer vi at sidde fast i en eller flere slags negative sindsstemninger, og vi bliver derved lettere ofre for bekymring og rumination – det vil sige,
vi igen og igen formålsløst bliver ved med at gruble over de samme negative tanker. På den måde bliver vi mere sårbare i forhold til at udvikle stress, angst eller depressive symptomer,” siger Birthe Buhl.
Vi kan alle have en tendens til at ville flygte væk fra det, der er ubehageligt, og forsøge at fastholde de oplevelser, vi kategoriserer som gode. Når vi ikke er opmærksomme, får de ubehagelige tanker og følelser os til at skabe nogle vaner, der gør, at vi kan slippe for at mærke ubehaget.
”Mange mennesker forsøger hele tiden at undgå ubehagelige følelser – enten ved at handle sig væk fra dem eller ved at forsøge at holde fast i gode følelser. Så uhensigtsmæssige eller destruktive vaner handler typisk om, at vi flygter fra ubehag,” siger Birthe Buhl.

Læs her hele interviewet med Birthe Buhl og få de gode råd til at slippe de dårlige vaner: Kom dine dårlige vaner til livs med MINDFULNESS